Jordemødre: Investér i fødesteder og brug os til familierådgivning

Der er ikke bare travlt på fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. 

Ofte er der så meget at gøre i de døgnvagter, som jordemødrene på afdelingen har, at der ikke er tid til at sove undervejs. Og det er oven i de ekstra tilkaldevagter og sløjfede fridage, som jordemødrene må leve med.

Årsagen er, at et stigende antal kvinder fra kysten kommer til hovedstaden for at føde, fordi flere fødesteder er helt eller midlertidigt lukket. Men det har ikke betydet flere jordemoderstillinger - hverken i Nuuk eller andre fødesteder i landet.

I stedet må jordemødrene bare løbe hurtigere. Det siger næstformanden for jordemødrenes fagforening, Ernisussiortut Kattuffiat, Vibeke Biilmann.

- Fordi man lukker nogle fødesteder, enten midlertidigt eller helt, er arbejdspresset steget. Vi har flere fødsler og flere henvisninger hertil, siger hun. 

Og selv om man skruer op for antallet af jordemoderstillinger, bliver det svært at tiltrække kolleger, både fra tidligere fødesteder og fra andre lande. For lønnen og arbejdsvilkårene er i dag langt dårligere i Grønland end andre lande i Norden, siger Vibeke Biilmann.

- Det er ikke længere attraktivt at tage en fast stilling som jordemoder, for vi konkurrerer med Nordens jordemødre og sygeplejersker.

Hun og Ernisussiortut Kattuffiat opfordrer derfor partierne i Inatsisartut til at sætte penge af til mere i løn til jordemødrene i de forhandlinger, som lige nu er i gang om et sundhedsforlig.

Behold jordemødre i områder uden fødested

Men mere i lønposen er ikke en løsning alene.

For når Vibeke Biilmann og hendes kolleger oplever flere komplicerede fødsler og et stigende omfang af sundhedsproblemer ved både kvinden og barnet, kunne de have været undgået eller være taget hånd om i tide, hvis der blev fastholdt flere jordemoder stillinger. 

For når fødestederne lukker permanent eller midlertidigt, fordi man ikke kan tiltrække og fastholde en fødselslæge eller kirug, så forsvinder jordemødrene, som tilser kvinderne under graviditeten, som regel også fra området. 

Og det kan ses i de problemer, som der først opdages hos mor og barn, når de ankommer til for eksempel Nuuk. 

- Det kan for eksempel være en uopdaget sukkersyge, som kan give alvorlige bivirkninger hos barnet, eller at barnet ikke er vokset, som det skal, siger Vibeke Biilmann.

Det kan også være forhold i hjemmet, som belaster kvinden og det ufødte barn. For eksempel misbrug, overgreb eller andre sociale problemer, som jordemødre kan være med til at gribe ind over for i tide.

- Det er risikotænkning, det er seksualundervisning, det er forældre-fødsel-forberedelse og alt med tidlig indsats, som jo halter rigtig meget mange steder. Det er vi dygtige til at arbejde med, siger Vibeke Biilmann.

Derfor ønsker man hos Ernisussiortut Kattuffiat, at politikerne fastholder stillinger til jordemødre i de områder, hvor der ikke er fødesteder. Det kan eventuelt være i et samarbejde med kommunerne, som har ansvaret for socialområdet. 

- For eksempel har man nedlagt fødestederne i Upernavik og Uummannaq. De har ingen jordemødre. Der kunne man sagtens bruge en jordemoder stadigvæk til at lave alt det forebyggende arbejde. Der er stadig gravide i de byer og de mange tilhørende bygder, siger næstformanden.

Traumatisk at føde langt væk fra familien

I den bedste af alle verdener skulle Grønland have flere fødesteder end i dag, siger Vibeke Biilmann. Men hun ved godt, at udsigten til det er dårlig.

I Sundhedskommissionens betænkning lyder anbefalingen, at Grønland i fremtiden kun bør have to fødesteder. Og hvis det bliver tilfældet, bør politikerne afsætte penge til, at kvinderne som minimum kan få betalt at få en ledsager med til fødestedet.

Alene i dag er der hverken plads eller ressourcer til, at fødende fra for eksempel Sydgrønland kan tage sin partner eller en anden pårørende med til fødsler i Nuuk.

En del kvinder må tilmed forlade familien på kysten i god tid inden termin for at være sikker på, at de er tæt på en fødeafdeling, hvis der opstår komplikationer.

Samtidig må familierne undvære et vigtigt familiemedlem.

- Det er et traume for mange børn, at deres mor forlader dem i en periode - nogen gange i en til to måneder. Det har stor betydning.

Og det er med til at ødelægge kulturen og tradition omkring det at få et nyt medlem af familien.

- Det har stor betydning i Grønland. Der er det jo en familiebegivenhed at få et barn. Og det tager man fra dem, siger Vibeke Biilmann.

I denne uge præsenterede naalakkersuisut et forslag til finansloven 2024. Heri skal der bruges 114 millioner kroner ekstra næste år på sundhedsvæsenet.

KNR Nyhederne har gentagende gange bedt om et interview med naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), for at høre til forhandlingerne om et sundhedsforlig. Men henvendelsen er ind til videre ikke blevet besvaret.