Lægeformand: Brug flere penge på sygehusene - især på kysten

Lige nu forhandler partierne i Inatsisartut om en aftale om sundhedsvæsenet. Og første skridt er at købe CT-scannere til alle regionssygehuse, vurderer lægeformand og regionslæge Hans Christian Florian Sørensen.
Der er behov for at give flere penge og bedre udstyr til regionssygehuse og sundhedscentre, mener formanden for Grønlands Lægeforening, Hans Christian Florian Sørensen. Foto © : Jonas Løvschall-Wedel
07. november 2023 07:49

Send flere penge til hele sundhedsvæsenet og gør adgangen til lægehjælp lettere.

Sådan lyder ønskerne til fremtidens sundhedsvæsen fra formanden for Grønlands Lægeforening, Hans Christian Florian Sørensen.

Lige nu forhandler partierne i Inatsisartut om en aftale om sundhedsvæsenet. Og første skridt er ifølge Hans Christian Florian Sørensen at skrue op for landskassens udgifter til sundhedssystemet.

- Man må erkende, at det er dyrt at have et sundhedsvæsen. Der bliver brugt en mindre andel af bruttonationalproduktet på sundhedsvæsenet her i Grønland, end der gør steder, som vi ønsker at sammenligne os med. Så vi bruger for lidt penge på sundhedsvæsenet, siger han. 

Udgifter til sundhedsvæsenet

Beløbet til sundhedsvæsenet er den største udgift i landskassen.

I 2022 brugte Grønland 1,77 milliarder kroner på sundhedsvæsenet. Det svarer til 23,5 procent af landskassens udgifter det år.

Udgifterne til netop sundhedsvæsenet har været stigende i 20 år. I 2003 brugte Grønland kun 11,3 procent af landskassens udgifter på dét. 

Lande som Danmark, Sverige og Norge bruger årligt mellem 10 og 11 procent af landenes BNP på sundhedsvæsenet.

Kilder: Grønlands Statistik, Sundhedskommissionens betænkning, maj 2023

Ifølge Sundhedskommissionen brugte Grønland i 2020 knap 10 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP) på sundhedssystemet. Det er mindre end for eksempel Norge, Sverige og Danmark.

Skal ikke kun være i Nuuk

Hans Christian Florian Sørensen har arbejdet i sundhedsvæsenet i 33 år. De fleste af årene i Tasiilaq, hvor han i dag er regionslæge. 

Og selv om han mener, at sundhedssystemet er bedre end sit rygte, er der behov for forbedringer.

- Det er et noget ensidigt billede, der kommer frem i pressen, men jeg må være ærlig at sige, at det kunne være langt bedre, end det er i øjeblikket, siger han.

Han oplever, at hjælpen til patienterne er blevet centraliseret - altså flyttet fra kysten og til de største byer, især Nuuk. Og det er 'gået for vidt', siger Hans Christian Florian Sørensen, som påpeger, at to tredjedele af befolkningen bor uden for hovedstaden.

- Man skal tænke på at prioritere de mindre steder. Der er jo steder, der lider ret voldsomt, siger han.

For mange regionssygehuse og sundhedscentre mangler personale, og i befolkningen er der en mistillid til, at man kan få lægehjælp, hvis man har brug for det. 

- Man skulle prioritere at gøre sundhedsvæsenet hurtigere og mere tilgængeligt for de enkelte borgere, så der ikke var urimeligt lange ventetider til at komme til læge, siger Hans Christian Florian Sørensen.

Forslag: Køb CT-scannere til alle regionssygehuse

Og en af de bedte metoder til hurtigere og bedre hjælp er ved at indkøbe CT-scannere til alle regionssygehuse på vestkysten og i sundhedscentret i Tasiilaq.

CT-scanneren er et rør med avancerede røntgenstråler, som man kan køre patienten ind i. Røntgenstrålerne kan vise, om patienten for eksempel har en blodprop, svulst, et knoglebrud eller noget helt fjerde.

I dag er det kun på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, at patienter kan komme i en CT-scanner. Men hvis regionssygehusene også har én, vil de mest alvorligt, syge patienter hurtigere få stillet en diagnose og komme i behandling. Samtidig vil regionssygehusene kunne undgå at sende mindre alvorlige patienter til Nuuk. 

- En CT-scanner løser jo ikke alle problemer. Men det kan hjælpe et væsentligt stykke af vejen og skabe bedre muligheder for, at man hurtigere finder ud af, hvad folk fejler. Derefter kan de blive sendt videre til en måske mere avanceret undersøgelse og til slut en korrekt behandling, siger Hans Christian Florian Sørensen.

Han sammenligner situationen med, at regionssygehusene i midten af 1990'erne fik ultralydsscannere til gravide. Det medførte langt større sikkerhed for kvinden og det ufødte barn, at lægerne hurtigere kunne tilse gravide kvinder.

- Det var en stor omgang, men det var meget visionært, og det har vi nydt godt af i mange år. Så nu må det være tid til det næste skridt, og det må være at få CT-scannere ud på kysten, siger lægeformanden.

'Rigtig, rigtig dygtige sygeplejersker stopper'

Som situationen er i dag, er det utrolig svært at skaffe og fastholde sundhedspersonale, særligt på kysten. 

Ifølge Hans Christian Florian Sørensen har han set 'rigtig, rigtig dygtige, grønlandske sygeplejersker' forlade den almindelige patientpleje for et kontorjob i sundhedssystemet. Eller de forlader helt sygeplejefaget, fordi de føler sig magtesløse i hjælpen til patienterne.

Men det vil forandre sig helt af sig selv med bedre økonomi og udstyr på kysten, mener han.

- Hvis man øger muligheden for kvaliteten i det arbejde, man kan lave forskellige steder, øger man arbejdsglæden. Det skaber bedre fastholdelse, er jeg sikker på, Hans Christian Florian Sørensen.

Under valgkampen til Folketinget i 2022 ønskede et flertal af partierne i Inatsisartut, at Grønland skulle få mere hjælp fra Danmark til sundhedsområdet.

Men står det til formanden for lægeforeningen, bør man holde sig til det samarbejde, der i forvejen er med sundhedsvæsenet i Danmark i dag. I stedet bør selvstyret gøre mere. 

- Det kan ikke nytte noget, at vi sælger ud og lader andre om at betale, fordi vi har det lidt svært i øjeblikket. Så må man sætte skatten op eller noget andet, siger Hans Christian Florian Sørensen.