Inuit Ataqatigiit fører sygeplejerske-sag videre: Forventer løsning snarest
- Når vi flytter mellem landene i Rigsfællesskabet, så meget som vi gør, er det klart, at vi skal sikre, at det foregår på den nemmeste og smidigste måde.
Det siger Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, om hindringerne ved at få en dansk autorisation, hvis man er sygeplejerske uddannet i Grønland eller Færøerne.
Det betyder, at der kan gå tid, inden man som sygeplejerske kan få lov til at arbejde i Danmark. Det kan tage lidt tid, for først skal man søge om at få autorisation som dansk sygeplejerske.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark kan sagsbehandlingstiden være op til tre måneder.
Autorisationskrav i Danmark hvis man er uddannet i Grønland og Færøerne
For at få en autorisation skal man:
- være statsborger i et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz
- have en grønlandsk eller færøsk uddannelse som sygeplejerske
- sende styrelsen for patientsikkerhed dokumentation for identitet, fødselsdata, uddannelse, erhvervserfaring og professionelle status
- forvente en tre måneders sagsbehandlingstid
Sygeplejerskeuddannelsen i Grønland er nemlig blevet ligestillet som andre EU-lande, netop fordi Grønland er udenfor EU.
LÆS OGSÅ Grønlandsk sygeplejerske i klemme i Danmark
Ændringen blev lavet i februar sidste år. Det fandt Rune Olsen fra Grønland ud af på den hårde måde.
Før han flyttede til Danmark, havde han ellers fået at vide, at det ville være nemt nok at få en dansk autorisation. Men på grund af ændringerne blev han i stedet mødt af flere hindringer fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Han fik autorisationen i sidste ende, men det var en lang og hård kamp for at få det på plads.
Problem med nye procedurer i Danmark
Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem, Sofia Geisler, og Aaja Chemnitz Larsen er opmærksomme på sagen og vil nu føre sagen videre til Naalakkersuisut og den danske regering.
De mener, at det burde være nemmere at få en dansk autorisation som grønlandsk sygeplejerske, og at det ikke skal tage op til tre måneder.
Det skriver i en fælles udtalelse, at ”Inuit Ataqatigiit arbejder aktivt med grænsehindringer – herunder autorisation for sygeplejersker i Rigsfællesskabet”.
- Så snart vi her i IA i Folketinget blev gjort opmærksom på, at der er et problem med de nye procedurer i Danmark, når man behandler ansøgninger om autorisation, tog vi selvfølgelig sagen op, siger Aaja Chemnitz Larsen.
LÆS OGSÅ Nye regler for sygeplejersker er ikke klappet af med Naalakkersuisut
Hun har stillet et spørgsmål til den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), om emnet, og hun forventer, at der "kommer en løsning snarest muligt".
Her i Grønland har Sofia Geisler bedt sin partifælle Kalistat Lund, som er naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde, om at samarbejde om sagen.
- Fra Inuit Ataqatigiits side har vi besluttet at styrke vores fokus på grænsehindringer og lave et mere koordineret samarbejde med den siddende Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde.
- Vi skal sikre, at der ikke kommer unødvendige hindringer, når man flytter til Danmark .Det kan vi blandt andet gøre ved at koordinere og arbejde aktivt med grænsehindringer på tværs af Inatsisartut, Naalakkersuisut og Folketinget, lyder det fra Sofia Geisler (IA).
Sofia Geisler er også medlem af Nordisk Råd, som arbejder for, at norden skal være en god region at bo, leve og arbejde i.
Rådet har 87 medlemmer fra Island, Grønland, Danmark, Finland, Norge, Sverige og Færøerne.
