'Vi er efterladt som samfund': Ittoqqortoormiit føler sig glemte og svigtet
Indbyggerne i Ittoqqortoormiit virker til at være ved at nå et bristepunkt.
De føler sig forsømte og negligerede.
Grundlæggende samfundstjenester smuldrer foran øjnene af dem.
Der er mangel på basale fornødenheder, som byer og bygder på vestkysten nyder godt af.
Sådan har det længe været.
Men nu prøver borgerne for alvor at råbe op.
I sidste uge indkaldte formanden for byens lokaludvalg, Hans Brønlund, de 328 indbyggere til et borgermøde.
Mens det stormede udenfor, diskuterede de to råstofprojekter – et olie- og mineselskab – som ønsker at udvinde værdier i undergrunden tæt på byen.
Selvom projekterne ligger langt ude i fremtiden – hvis de overhovedet bliver til noget – efterspørger Ittoqqortoormiit mere inddragelse i processen og konkrete investeringer i byens infrastruktur.
Blandt andet i byens skole, hvor der har været skimmelsvamp i mere end et årti.
De efterspørger også adgang til rindende, rent drikkevand i alle boliger, bedre sundhedspleje, en dybvandshavn og ikke mindst en udviklingsfond til byen.
Det skrev formanden for lokaludvalget, Hans Brønlund, i et åbent brev til ledelsen i de to råstofselskaber, naalakkersuisut og borgmesteren. Her inviterede han samtidig til et officielt møde i Ittoqqortoormiit.
- Vi er efterladt som samfund, siger han til KNR.
I brevet skriver Hans Brønlund, at der er akut behov for 'investeringer i vores fundamentale infrastruktur,' og henviser til, at nogle borgere får vand leveret i dunke, at de ikke har fungerende brusere i forfaldne boliger, og at både skolen, sygehuset, butikken og lageret er ramt af sundhedsskadelig skimmelsvamp.
Dertil kommer, at byens ældrehjem efter planen skulle være blevet renoveret for flere år siden.
Men der er stadig ikke sket noget.
- Det kan være, at der kommer investeringer, nu hvor jeg skriver til alle, siger Hans Brønlund til KNR.
Alvorligt svigt
Ifølge Erling Madsen, tidligere borgmester i Ittoqqortoormiit Kommune og medlem af kommunalbestyrelsen fra 2013 til 2017, har byen siden kommunesammenlægningen i 2009 i stigende grad følt sig forsømt – på linje med andre yderdistrikter og bygder.
- Man føler sig faktisk alvorligt svigtet, siger han til KNR.
Før i tiden fik byen årlige besøg af en landstingsgruppe på sommertogt rundt i Grønland. Der kom somme tider også et landsstyremedlem forbi.
Men siden da har der ikke været besøg – hverken fra politikere eller fra forskellige udvalg, hævder den tidligere politiker.
- Overhovedet. Så føler man sig glemt, siger Erling Madsen.
- Borgmesteren kommer yderst sjældent på besøg. Jeg har aldrig mødt hende, og det er hendes anden periode.
Forringet transport
Ud over den vedvarende skimmelsvamp i skolen har forsømmelsen også udmøntet sig i infrastrukturen.
Byen får flere krydstogtskibe på besøg om sommeren, og derudover anløber et forsyningsskib tre gange om året.
I mange år har man ønsket sig et dybvandshavneanlæg, siger Erling Madsen.
Uden at der sker noget.
Når varer skal leveres, er omkostningerne høje, fortæller han, fordi skibet må foretage flere anløb. Det skyldes, at kun mindre fartøjer kan losse, typisk med plads til to containere ad gangen.
Det betyder, at det kan tage tre til fire dage at losse 40 til 60 containere, og det gør det dyrt for forsyningsskibet at ligge ud for byen i flere dage.
Med en dybvandshavn ville det ifølge Erling Madsen kunne gøres på en halv dag.
Samtidig hæver Royal Arctic Line fragtpriserne år for år, og fødevarepriserne stiger.
Det har stor betydning i en isoleret by som Ittoqqortoormiit, hvor der sjældent er tilbudsvarer.
Erling Madsen fortæller, at problemerne med infrastrukturen også gælder flyforbindelserne til og fra byen.
Lige nu skal borgerne rejse til et helt andet land for at rejse inden for deres egne landegrænser.
Det kan desuden tage månedsvis at få leveret post, herunder vigtige regninger. Der er også udfordringer med forsyningen af frisk frugt og grønt.
Patienter, der skal hjem, må i nogle tilfælde vente op til to måneder, og der kan samtidig ligge store mængder fragt, som blot venter på at blive leveret.
I oktober sidste år fik Erling Madsen besøg af sin datter og hendes to små børn, som bor i Tasiilaq.
For at komme til Ittoqqortoormiit måtte de flyve fra Tasiilaq til Nuuk, videre til Island, derfra til Nerlerit Inaat Lufthavn (Constable Pynt, red.), og til sidst videre til Ittoqqortoormiit – med flere vejrmæssige forsinkelser undervejs.
Turen endte med at koste næsten 50.000 kroner i alt og over 60.000 kroner, hvis man medregner hotelovernatninger.
Han er dog fortrøstningsfuld, da der er bevilget midler fra Danmark til en ny lufthavn, og han håber, at projektet kan gå i gang i løbet af sommeren.
Men det vigtigste infrastrukturprojekt – dybvandshavnen – lader stadig vente på sig.
Vågner politikerne?
Problemerne lader til langsomt at sive ind i politikernes bevidsthed.
I tirsdags diskuterede Inatsisartut, hvordan naalakkersuisut kan skabe bedre forhold for rejsende til og fra Ittoqqortoormiit.
Forslaget blev taget op af medlem af Inatsisartut, Mette Arqe-Hammeken (N), som kommer fra byen.
Hun understregede, at servicekontrakten og -niveauet ikke er tilstrækkeligt, og at lokalbefolkningen alt for længe har været forsømt.
Flere gange pegede hun på, at byen har været “usynlig” på Grønlandskortet, og at man har glemt, at der bor mennesker, som skal tages alvorligt og høres.
Hun opfordrede naalakkersuisut til at handle nu – også selv om det er dyrt – fordi serviceniveauet ikke lever op til resten af landet.
- Vi ligger langt væk, men vi vil gerne tættere på, lød det.
- Vi må ikke gå i glemmebogen.
Den nye naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco, meddelte torsdag den 23. april, at der har indgået en aftale med Norlandair, der skal sikre flere flyvninger til Nerlerit Inaat og videre til Ittoqqortoormiit med Air Greenland.
Aftalen skal blandt andet øge mængden af fragt til byen.
Iddimanngiiu Jensen Bianco, som selv kommer fra et andet yderdistrikt, Tasiilaq, der også er udfordret og føler sig forsømt af vestkysten, sagde under tirsdagens møde i Inatsisartut, at departementet ser på sagen med 'et åbent øje' og har forståelse for problematikken.
Mette Arqe-Hammeken (N) sagde, at hun har store forhåbninger til, at forholdene vil blive forbedret med det nye lederskab.
For 'det er på tide,' sagde hun i salen i Inatsisartut.
- Det har været på tide i mange år. Vi holder ikke mund, vi tier ikke stille, indtil det er op at køre.
KNR har forelagt kritikpunkterne for Kommuneqarfik Sermersooq.
Kommunen svarer, at sundhedsvæsen, forsyning, transport og visse infrastrukturelle forhold hører under Selvstyrets ansvarsområde.
De anerkender dog, at skolen er deres ansvarsområde.
- I forhold til skolen er der i budgetforliget for 2026 afsat midler til renovering, og første fase er igangsat, oplyser de.
Kommunen skriver også, at borgmesteren senest var på besøg i Ittoqqortoormiit i september 2025.
Selvstyret er ikke vendt tilbage med svar på en række spørgsmål om forholdene i Ittoqqortoormiit.
