GE: Ilanngaassivik er ikke en god løsning

Det vil ikke afhjælpe problemet med de mange borgere, som skylder penge til det offentlige, hvis man indfører det såkaldte Ilanngaassivik system, som Naalakkersuisut lægger op til.
Foto © : Jørgen Chemnitz
06. juli 2017 06:47

Sådan lyder det fra Grønlands Erhverv, som derfor mener, at der skal andre løsninger til, hvis man vil den store gæld til det offentlige til livs.

- En meget stor gruppe af dem, der skylder, har så lav en indkomst, at det i realiteten bliver umuligt at tilbageholde noget i deres løn, siger direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen til KNR.

LÆS OGSÅ Din løn skal indbetales i offentligt system

I høringssvaret henviser GE til gældsredegørelsen, hvor det fremgår, at 60 procent af dem, der skylder penge til det offentlige tjener under 100.000 kroner om året, og 25 procent tjener mellem 100.000 og 200.000 kroner.

- Det bliver virkningsløst i forhold til en stor gruppe af dem, der skylder penge.

I øjeblikket skylder borgerne her i landet omkring 930 millioner kroner til det offentlige hvoraf de 78 millioner er i manglende huslejebetaling til offentlige boligselskaber som Ini og Iserit.

Med Ilanngaassivik vil Naalakkersuisut sikre, at borgerne automatisk betale husleje, før de selv får pengene på deres egen konto.

Men Grønlands Erhverv så hellere, at man henter inspiration fra Danmark, hvor boligselskaberne har gode erfaringer med at opsøge og hjælpe de dårlige betalere.

- De erfaringer synes jeg, at man skal prøve at udnytte og bruge i Grønland. Jeg er sikker på, at en meget målrettet gældsrådgivning i forhold til en stor gruppe borgere, kan have en meget stor effekt.

LÆS OGSÅ Ny inddrivelsesordning træder i kraft 1. januar 2018

Desuden mener Brian Buus Pedersen, at man skal gå hårdere til den gruppe af borgere, som skylder hele 360 millioner i underholdsbidrag.

Sidste år steg borgernes gæld til det offentlige fra omkring 875 millioner kroner til omkring 930 millioner. Derfor byder GE også det velkommen, at Naalakkerusiut vil gøre noget ved problemet.

- Der er det gode ved forslaget, at man vil gøre noget ved det. Det anderkender selvfølgelig, vi er bare bange for, at man ikke opnår den effekt, som man gerne vil have med loven, siger direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen.