Forslag om sortering af affald møder kritik
Kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq foreslår, at borgene skal begynde at sortere glas, dåser og andet miljøskadeligt affald, såsom flasker.
Allan Pertti Frandsen fra Inuit Ataqatigiit, der står bag forslaget, mener, at man kan gøre som Qeqqata kommunia. De har nogle års erfaring med affaldssortering, hvor de for eksempel har genbrugt knust glas i deres lokale asfaltproduktion, mens de giver dåser og andet metal til en privat aktør. I Sisimiut har man endda startet et projekt op, hvor man samler madrester fra virksomheder og omdanner dem til muld.
Læs også Genbrug skal føre til glas i asfalt og dåser til Danmark
Grunden til, at man i Sisimiut sorterer i affald, er, at forbrændingsanlægget ikke kan klare den store mængde af affald, der kommer.
Anderledes udfordringer i Nuuk
Sådan er det ikke Nuuk. Henrik Molbech fortæller, at man i Nuuk faktisk mangler affald til forbrænding, selvom forbrændingsanlægget får affald fra Kapisillit og Paamiut. Lederen af forbrændingsanlægget ser ingen mening i, at anskaffe glascontainere. Han mener ligefrem, at det vil være spild af tid og ressourcer.
- Jeg vil helst fortsætte med at brænde glas, dels fordi de har en rensende effekt på ristene, men også fordi der simpelthen ikke er økonomiske fordele for os, siger Henrik Molbech til KNR.
Han siger, at det vil koste penge for dem at skaffe maskiner til at knuse glas, der skal bruges til asfaltproduktion eller andre ting.
Men dåser og andet metal ser han gerne, at en privat aktør kommer ind og tager sig af.
- Jeg håber, at Iserit og INI A/S kan være med til at skaffe containere til metalaffald. Det affald kunne en privat aktør tage sig af. Der er nemlig penge i, at sælge metal til genbrug, siger Henrik Molbech.
Fokus på giftige affald
Selvom han ikke er enig i forslagsstillerens argumenter, så er han glad for, at der er fokus på beskyttelse af miljø og natur. Han mener, at man burde fokusere på andet miljøgiftigt affald.
- Jeg ville ønske, at der var større fokus på olieprodukter, batterier, elektronik og husholdningskemikalier. Fordi hvis vi kigger på importen af disse, så er det meget lidt, vi får her. De ender tit i naturen, og det er dem der belaster miljøet, slutter Henrik Molbech.
