IA's formand, Múte B. Egede, ønsker et opgør med de fiskekvoter, der i dag ryger ud af Grønland.Foto: KNR

IA: Vi skal selv fiske Grønlands kvoter

Fiskekvoterne i de grønlandske farvande skal fanges af hjemmehørende fiskere og rederier, mener IA. Partiet vil skære ned på antallet af fiskekvoter til EU.

Der skal være langt færre trawlere fra eksempelvis Irland, Frankrig og Tyskland i de grønlandske farvande, hvis det står til Inuit Ataqatigiit.

I partiets nye valgprogram står: "Vores hovedformål er selvforsørgelse, og derfor skal fiskekvoter som udgangspunkt tildeles herboende fiskere".

- Vi mener klart, at det grønlandske folk skal være dem, der ejer de fælles ressourcer, blandt andet fiskene, uddyber formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede, til KNR.

LÆS OGSÅ Det sagde partierne før valget 2018: Siumut garanterede en ny fiskerilov

I dag har 12 industritrawlere fra forskellige EU-lande adgang til fiskekvoter i Grønland. Baggrunden er en fiskeriaftale mellem Grønland og EU, som er blevet fornyet igen og igen, siden Grønland trådte ud af EU i 1985.

Den oprindelige aftale var, at EU skulle fiske kvoter op, som Grønland ikke selv kunne overkomme. Men i dag er det grønlandske fiskeri langt stærkere og mere effektivt end i 1980'erne og 1990'erne. Og derfor skal Grønland beholde flere kvoter selv 

Grønlands fiskeriaftale med EU

I januar 2021 indgik Grønland og EU en fiskeriaftale fra 2021-2026

Med aftalen får Grønland de to første år cirka 140,6 mio. kr. årligt for, at 12 industri-trawlere fra forskellige EU-lande kan fiske i grønlandsk farvand. Herefter vil betalingen stige yderligere.

I alt kan aftalen indbringe cirka 736 mio. kroner til Grønland over seks år.

Kilder: Europa-Kommissionen, Naalakkersiusut

- Vi kan se, at de grønlandske rederier allerede er klar til at tage over og har ytret sig om det ved flere lejligheder, siger Múte B. Egede:

- Og hvis der er fiskere i det kystnære fiskeri, der måske er interesseret i at flytte ud i det havgående, kan det måske også være en mulighed. Så der mener vi klart , at kvoterne til EU kunne være færre.

IA vil have det til at fremgå af en kommende fiskerilov, at Grønland som udgangspunkt selv ejer alle fiskekvoter i landet.

Beregninger af mulig indtægt

Så sent som i januar i år indgik Selvstyret og EU-Kommissionen dog en ny seks-årig fiskeriaftale. Den sikrer, at Grønland frem til og med 2026 får mindst 99 millioner euro - svarende til 736 millioner kroner - for fiskekvoterne.

Før EU-kvoterne bliver reduceret, skal der ifølge IA regnes på, hvad Grønland kan tjene på at overtage kvoterne.

Men udsigten er ret god, vurderer IA's formand.

LÆS OGSÅ IA lover penge til højre og venstre - men kan ikke sige, hvor de skal komme fra

- Det er et godt samarbejde, vi har haft igennem årene. Men når vi selv kan fiske nogle af kvoterne i vores eget farvand, er det også kun naturligt, at vi tager den del og løfter det.

Risiko for strammere toldregler i EU

Men fiskeriaftalen med EU kommer med en pris. For som en del af betalingen for de grønlandske fiskekvoter, har Grønland i dag toldfri adgang til EU.

Om den frie adgang vil forsvinde, hvis Grønland ønsker at sælge markant færre fiskekvoter til EU, svarer Múte B. Egede ikke klart på.

Han forholder sig heller ikke til, hvordan det vil gå med ''Grønlandsinstrumentet'' - tidligere kendt som Partnerskabsaftalen med EU. En aftale, der giver Grønland over 200 millioner kroner årligt til uddannelsessektoren, og som i sin tid også blev indgået som betaling for, at EU-fiskere kunne fiske i Grønland. 

IA's formand siger blot om forholdet til EU:

- Hvis vi skal have et godt samarbejde med hinanden, skal vi også kunne finde ud af at snakke med hinanden og finde løsninger, der bør være på begge fronter.

Kommentarer

Foto af isbjørn © Vilhelm Lynge Hard

TV, radio: Vælgermøder

VALG TIL INATSISARTUT #IQ2021

Vi sender vælgermøder fra forskellige byer i tv og radio

Du har mulighed for at stille spørgsmål ved at møde op, eller på vores Facebook side KNR-imi Qinersineq

facebook.com/qinersineq

Se programplanerne her