IA lover penge til højre og venstre - men kan ikke sige, hvor de skal komme fra

I dag fremlagde IA partiets valgprogram til Inatsisartut 6. april.

Og lad det være sagt med det samme: IA vil en masse - men formand Múte B. Egede og politisk næstformand Aqqaluaq B. Egede er ikke meget for at pege på, hvor pengene skal komme fra.

Til gengæld skorter det ikke på store ord - partiets hovedtema er nemlig "lad os skabe forandring."

Herunder er der fem emner, som partiet vil fokusere på: Det er borgernes levevilkår, økonomi og erhverv, fiskeri, miljø og uddannelse og kultur.

Der er mange forslag til at lave forandringer, men hvor pengene skal findes henne, svarer Múte B. Egede:

- Vi vil finansere vores forslag ved at lave vurderinger af de offentlige udgifter. Det er det næstvigtigste.

- Det vigtigste er endnu flere indtægter fra de allerede eksisterende erhverv, og udvikling af nye erhverv. Dér ligger dækningen af udgifterne af nye penge, siger han, der dog ikke kan blive mere konkret.

Han siger, at partiet ikke har lavet beregninger i kroner og øre, og hvorvidt vægtskålen ender i plus eller minus, er svært at sige, mener han.

- Det er målsætninger. Det er et politisk pligt at fremkomme med målsætninger. Det er her. Og så skal vi arbejde på det, siger formanden.

Investere i velfærd

Partiet vil gerne ”investere” i folket. For eksempel skal der være mindst 50 procent faglærte pædagoger i daginstitutionerne i 2030. Hvor mange procent faglærte, der er i dag, kommer partiet ikke ind på.

Der skal også være dobbelt så mange omsorgspersonale i 2030.

- Vi mener, at vi som et land, der arbejder for at stå på egne ben, skal investere for vores børns skyld. Hvis vi opdrager vores børn, så de kan stå på egne ben, vil vi gavne vores land, siger Múte B. Egede.

Partiet mener, at der er for stor forskel på rig og fattig. Så der skal bruges flere penge på velfærd. 

De penge skal blandt andet findes ved at mindske landets forbrug af udenlandske konsulenter. Selvstyrets administrationsomkostninger er også for høje, vurderer IA. 

- Der bliver brugt hundredvis af millioner på konsulenter i udlandet. Det er penge, vi kan bruge her i landet, siger Aqqaluaq B. Egede.

Og så skal der også laves en beskatningsreform.

- I reformarbejdet skal enlige fædre og mødre i mellemindkomstgruppen blive prioriteret for at sikre, at de får en større disponibel indkomst, siger Aqqaluaq B. Egede.

Minedrift som Grønland selv kan starte

Landbrugserhvervet skal også styrkes, især i Sydgrønland.

- Penge, som vi bruger på importen af fødevarer, skal drejes hen mod selvforsyning her i landet. Det kan være grise, høns og æg. Den erfaring har man i Sydgrønland, siger Aqqaluaq B. Egede.

Med hensyn til råstofområdet, så er partiet imod mineprojektet ved Kuannersuit og andre projekter, der involverer udvinding af uran. 

Derimod skal de råstofprojekter, som ikke vil medføre udvinding af uran, og som ikke vil have konsekvenser for natur, miljø og sundhed, udvikles.

Ifølge Aqqaluaq B. Egede så kan Grønland selv starte med at bygge minerne og udvinde landets råstoffer i stedet for udlandske mineselskaber.

- Hvis vi starter fra bunden så kan vi specialisere os for at udvinde det. Der er for eksempel rubinminer, Grønland kan selv udvinde og sælge rubiner. Men sådan foregår det ikke i dag, siger Aqqaluaq B. Egede.

Nye fiskesteder

Pengene skal også findes i fiskeriet, som i forvejen halter på grund af coronasituationen og faldende fiskeripriser.

Men det skal ikke stå i vejen for at udvikle fiskeriet her i landet, mener partiet. Fiskekvoterne skal som ”udgangspunkt” kun gives til fiskere, der bor her i landet. Der skal altså ikke gives kvoter til udenlandske selskaber, som fisker i grønlandske farvande.

Der skal også være forsøgsfiskeri i forskellige fjordsystemer for at finde nye fiskesteder.

Afgiften på hellefisken skal afskaffes, mener partiet, som en hjælp under coronakrisen.

Der skal også være mulighed for, at nye fiskere kan komme ind i erhvervet. I dag er det svært at komme ind i for eksempel hellefiskeriet i Nordgrønland, hvor blandt andet Grønlandsbanken har lukket lånekassen for nye aktører.

På miljøområdet vil partiet gerne udarbejde en 10-års plan for udvikling af vandkraft og vedvarende energi. Det skal mindske brugen af fossile brændstoffer, og Grønland skal tilslutte sig FN’s Paris-aftale, som handler om at nedbringe CO-2 udledning.  

Og på uddannelsesområdet ønsker partiet, at der højst må være 18 elever i en folkeskoleklasse.