IA med krav til dansk regering: Frit sygehusvalg og et ekstra patienthjem i Danmark

Det grønlandske sygehusvæsen er i knæ og lider stor mangel på faglært personale. Og det har store konsekvenser for patienterne.

Atassut ønsker, at Danmark overtager ansvaret for hele sundhedsområdet.

Den sidste model afviser IA's spidskandidat til Folketinget, Aaja Chemnitz, dog.

- Man kan jo se, at sundhedsvæsenet i Danmark også er udfordret. Det er ikke fordi, vi pludselig får en masse læger og sygeplejerske ved, at Danmark overtager det.

LÆS OGSÅ Bekymring fra jordemødre: Qaqortoq Sygehus kan ende som sundhedscenter

Hun mener i stedet, at grønlændere skal have bedre adgang til behandling i Danmark.

Det skal være op til den grønlandske borger at vælge en behandling på et sygehus i for eksempel Aalborg eller Vejle frem for i København, hvis behandlingen er bedre eller hurtigere, eller hvis borgeren har pårørende i området, mener IA-politikeren.

- Vi skal se på, om der skal være frit sygehusvalg, så grønlændere, som skal behandles i Danmark, ikke nødvendigvis er bundet op på patienthjemmet i København.

Hun mener også, at der bør etableres et grønlandsk patienthjem i Jylland inklusiv en hospiceafdeling.

IA vil stille krav om et frit sygehusvalg og et ekstra patienthjem for grønlandske borgere til en ny dansk regering uanset partifarve, hvis partiet kommer ind i Folketinget igen.

- På det her område må vi erkende, at patienthjemmet i København er fyldt til bristepunktet, og der er brug for, at der er flere muligheder for, at syge og deres pårørende kan være enten på patienthjemmet eller privat hos nogen.

Demokratiit foreslår, at der skal være fri adgang til uddannelse og kurser i Danmark for grønlandsk sundhedspersonale.

Danmark skal betale - igen

I dag bruger selvstyret godt 1,5 milliarder kroner på det samlede sundhedsvæsenet.

Ifølge Aaja Chemnitz vil regningen for Grønland dog ikke nødvendigvis blive dyrere med et frit sygehusvalg.

Men når det gælder et nyt patienthjem, ja, så må den danske stat betale. Også selv sundhedsområdet er et hjemtaget område.

LÆS OGSÅ Åbningstale: For få uddanner sig, og vi mangler læger og sygeplejersker

- Jeg tænker, det er noget, man må samarbejde om. Og det er højest sandsynligt, at staten giver den største del, og så Grønland måske også kan tage en lille del af det, lige som man har gjort det på socialområdet.

I den seneste valgperiode har staten afsat 80 millioner kroner til særligt børn og unge i Grønland, mens Inatsisartut afsatte 20 millioner kroner ekstra, selv om området alene er Grønlands ansvar.

Hvilket signal sender det, hvis man begynder at sige, at her er endnu et hjemtaget område, som Danmark skal poste penge i?

- Hvis dit barn er sygt, og du ikke kan få hjælp herhjemme, eller du er kræftramt og du har brug for hjælp, er du ikke så optaget af, om det er Grønland eller Danmark, der betaler. Så er du optaget af, at du får en hurtig hjælp. 

Men hvordan ser det ud, når man beder om penge til et hjemtaget område?

- Vi er nødt til at erkende, at de her ting er ikke noget, vi kan løse alene. Det har vokset os over hovedet på en række områder, siger Aaja Chemnitz.

Hun peger på især kræftområdet og hudsygdomme hos børn som områder, hvor det grønlandske sundhedsvæsen ikke kan løfte opgaven.

Inuit Ataqatigiit præsenterer tirsdag partiets kandidater til Folketinget samt valgprogram.