Bekymring fra jordemødre: Qaqortoq Sygehus kan ende som sundhedscenter
Det er kun frem til nytår, at gravide i Sydgrønland skal flyve til Nuuk for at føde.
Det er udmeldingen fra Departementet for Sundhed. Det sker, fordi sundhedsledelsen ikke har kunnet tiltrække kirurger til regionssygehuset i Qaqortoq til at håndtere blandt andet komplicerede fødsler.
Men hos Ernisussiortut Kattuffiat (Grønlands Jordemoderforening) frygter man, at det er starten på en større nedgradering af regionssygehuset.
I august meddelte Departement for Sundhed, at Qaqortoq lukker som fødested frem til januar 2023.
Sundhedsledelsen har forgæves forsøgt at få ansat en kirurg til regionssygehuset over en længere periode.
En kirurg er nødvendig for at kunne opretholde et fødested, hvis der opstår kejsersnit, blødningskomplikationer eller kritiske tilstande hos den nyfødte.
I stedet skal gravide kvinder i Sydgrønland ind til nytår flyve til Nuuk for at føde på Dronning Ingrids Hospital.
- Vi har før oplevet, at fødesteder lukker midlertidigt. Det skete i Uummannaq, så i Aasiaat og nu i Qaqortoq. Fælles for Uummannaq og Aasiaat er, at de aldrig blev åbnet igen. Det er en trist udvikling for fødselskulturen i Grønland, siger formand for Ernisussiortut Kattuffiat, Anne Schurmann.
Personale til fødsler hjælper til andre patientgrupper
Ifølge Schurmann kan det hurtigt få konsekvenser for andre patientgrupper end gravide kvinder, når et fødested lukker - også blot midlertidigt.
Fagpersonalet, der står klar til at håndtere en fødsel, består nemlig af flere specialister, som også indgår i behandlingen af andre patienter.
- For at kunne håndtere fødsler, kræver det et akutberedskab: Der er en jordemoder, en bioanalytiker, en sygeplejerske og en læge, der har kirurgisk erfaring. Hvis man ikke har fødsler længere, har man heller ikke det samme behov for at rekruttere alle de mennesker, siger Anne Schurmann.
LÆS OGSÅ Mangel på kirurger lukker Qaqortoq som fødested resten af året
Mangler sygehuset for eksempel en læge med kirurgisk erfaring til at håndtere et akut kejsersnit, mangler lægen også til at operere en betændt blindtarm ud.
Og har man ikke en læge med kirurgisk erfaring, er behovet for at beholde en anæstesisygeplejerske til at give bedøvelse også mindre.
- Det rammer hele befolkningen, når et fødested lukker, siger Anne Schurmann.
Hun frygter, at lukningen af fødestedet vil føre til personaleflugt og til, at andre behandlinger på regionssygehuset i Qaqortoq også bliver nedlagt.
- Vores frygt er, at sygehuset inden længe ser ind i en fremtid som et sundhedscenter, siger hun.
Formand: Politikerne skal sætte en minimumnormering
Også PPK, Det Grønlandske Sundhedskartel, har udtrykt bekymring over, at fødestedet i Qaqortoq lukker året ud. PKK kritiserer også, at personalet på fødestedet ikke blev orienteret, inden den midlertidige lukning blev meldt ud offentligt.
Værre er dog fremtidsudsigterne for hele regionssygehuset i Qaqortoq, siger formannden for PPKs bestyrelse, Ken Jensen, i en pressemeddelelse:
- PPKs bestyrelse deler Jordemoderforeningens bekymring for, at sygehuset inden længe vil blive nedgraderet til et sundhedscenter som konsekvens af det manglende personale, siger han.
Det er op til den enkelte regionslæge at afgøre, hvem der bliver ansat på sygehuse og sundhedscentre.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Qaqortoq åbner som fødested igen til nytår
Men står det til Ernisussiortut Kattuffiat, bør politikerne sammen med sundhedsfaglige organisationer og regionsledelsen lave en oversigt over, hvilke typer af personale hvert sygehus og sundhedscentre som minimum skal have.
Det skal være med til at sikre, at regionslægen ikke ansætter andre end dem, der er aller mest brug for.
Forslaget har dog ind til videre ikke givet genklang hos landets politikere, siger Anne Schurmann.
Mandag kunne KNR fortælle, at den ledende regionslæge i Avannaata, Peter Vedsted, stopper og flytter til Danmark. Dermed er kun to ud af fem ledende regionslægestillinger i Grønland besat.
LÆS OGSÅ Afgående regionslæge: Udenlandske læger løser ikke alle problemerne
Han kritiserer politikerne for ikke at prioritere sundhedsvæsenet tiltrækkeligt til at gøre det et attraktivt sted for læger at søge job.
- Læger vil gerne være et sted, hvor det er spændende at arbejde. Der har politikerne ikke rigtigt investeret så meget i det grønlandske sundhedsvæsen. Det er simpelthen blevet for lav en standard til, at det er spændende arbejde, og så bliver det svært at rekruttere, siger Peter Vedsted.
KNR arbejder på at få en kommentar fra naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), om kritikken.
