Naalakkersuisoq: Qaqortoq åbner som fødested igen til nytår

I Aasiaat lukkede fødeafdelingen i 2019. Maniitsoqs og Uummannaqs fødeafdelinger er også lukkede. Men sådan kommer det ikke til at gå i Qaqortoq, siger Mimi Karlsen.
- Det bør ikke være sådan, siger Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for familie og sundhed. Foto © : KNR
04. september 2022 11:13

Sydgrønlandske kvinder skal ud på en længere rejse, hvis de skal sætte børn i verden resten af året. 

Sygehuset i Qaqortoq lukker nemlig som fødested fra nu og frem til januar 2023. Det sker, fordi sygehuset ikke har kirurger, som håndtere kejsersnit, blødningskomplikationer og visse uventede tilstande hos det nyfødte barn. 
Derfor skal fødende sendes til Nuuk. 

- Det er ikke sjovt, og jeg føler med dem. Det bør ikke være sådan. Men den beslutning er for at undgå at miste barn og mor, hvis der sker noget under fødslen, siger Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for familie og sundhed.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen har fem fødesteder:

 

Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital
 

Regionssygehuset i Ilulissat
 

Regionssygehuset Sisimiut
 

Sundhedscenteret i Tasiilaq
 

Regionsygehuset Qaqortoq - som nu er midlertidig lukket frem til januar.

Ifølge selvstyret er der gjort meget for at rekruttere personale til Qaqortoqs fødeafdeling. Og konsekvensen er så, at fødeafdelingen er lukket, og inventaret samler støv indtil videre.

Udenlandske læger på vej?

Og det har fået Anna Wangenheim (Demokraatit), der er tidligere naalakkersuisoq for sundhed, op ad stolen. Hun er også næstformand i Inatsisartus sundhedsudvalg.

Hun foreslår, at det grønlandske sundhedsvæsen skal ansætte personale fra for eksempel Cuba for at gøre noget ved personalemanglen. En idé, der har været foreslået før. 

LÆS OGSÅ Niviaaluk har lige fået at vide, at hun skal til Nuuk for at føde

Ifølge Mimi Karlsen bliver tænkt i alternativer netop nu:

- Vi undersøger muligheder i forhold til udenlandske arbejdskraft, så det ikke kun cubanske læge og sundhedsmedarbejdere, vi efterlyser. Vi ved, at Danmark er i samme situation som os - der mangler også læger og sundhedspersonale, siger Mimi Karlsen uden at være konkret i forhold til, hvilke muligheder der præcist bliver undersøgt.

Ligegyldigt hvad så blev situationen på fødeafdelingen i Qaqortoq så akut, at den måtte lukke midlertidigt. Og en af de kvinder, det gik ud over, er Niviaaluk D. Kreutzmann på 26 år. Hun er gravid for anden gang og bor i Qaqortoq. 

Fødesteder, der forsvinder: 

 

Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.

 

Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig. 

 

I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.

 

Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.  

Sidste år kom hendes søn til verden ved et kejsersnit på netop sygehuset i byen med hjælp fra en kirurg.

- Det er virkelig ærgerligt, at vi skal til Nuuk for at føde. Jeg vil jo gerne have min familie med – det har jeg et stort behov for, sagde hun til KNR i onsdags.

Kan måske åbne før nytår

Niviaaluk D. Kreutzmann har termin 6. januar. Men måske kan hun være heldig.

Mimi Karlsen lover, at Qaqortoq åbner igen som fødested og altså ikke går den samme kranke skæbne i møde som afdelingerne i Aasiaat, Maniitsoq og Uummannaq. Aasiaat  lukkede på grund af mangel på personale i 2019 - en lukning som egentlig skulle være midlertidig.

- Det ser sådan ud, at kvinder kan kvinder kan føde i Qaqortoq igen fra nytår. Men det kan også være, at vi finder mulighed for at åbne før, siger Mimi Karlsen til KNR.