I en ny bog fortæller Inger Platou om at få spiral uden samtykke
Inger Platou var 24 år gammel, da hun en dag i 1979 på operationsbordet på sygehuset i Odense fik beskeden, der ville ændre hendes liv.
Lægen fortalte nemlig, at hun ikke vil være i stand til at få børn.
Inger Platou var indlagt på sygehuset i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen. Ifølge lægen var det en spiral, hun havde fået opsat nogle år forinden, der var skyld i, at graviditeten ikke blev som ønsket.
I 1976 fik Inger Platou opsat en spiral af en dansk læge, da hun var indlagt på sygehuset i Maniitsoq. En spiral, som hun ikke selv husker, at hun havde givet samtykke til eller få noget information om.
Hele historien fortæller hun i bogen “Mit livs skillevej”, der første gang udkom på grønlandsk i oktober sidste år og nu netop er udkommet på dansk på forlaget IKUALA Forlag.
- Det har været en svær proces at skrive bogen, fordi alle følelserne fra dengang kom tilbage. Men jeg er lettet over, at bogen nu findes.
“Mit liv skillevej”, der på grønlandsk hedder “Aqqutima sangutinneqarnera”, er da også den første bog, der dykker ned i en personlig erfaring med at få spiral uden samtykke.
- Det er vigtigt for mig at fortælle, hvad grønlandske kvinder skulle igennem dengang. At vi fik opsat spiral uden samtykke og uden at oplyse om konsekvenserne. Det var rigtig uretfærdigt, siger Inger Platou, der i dag er 69 år.
Opgav håbet
Inger Platou, der er pensioneret skolelærer, er langt fra den eneste kvinde i Grønland, der har oplevet at få spiral uden samtykke.
I 1960’erne og 70’erne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Det kom frem i DR-podcasten “Spiralkampagnen” i 2022.
Flere kvinder har stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der fik store konsekvenser for deres senere liv.
Nogle af kvinderne var helt ned til 12 år, da de fik oplagt spiral, selvom spiralen dengang kun var beregnet til kvinder, der allerede havde født. Spiralerne var nemlig langt større end dem, man kender i dag.
Samtidig har flere kvinder ligesom Inger Platou fortalt, at de efterfølgende ikke har kunne få børn.
For Inger Platou har barnløsheden været en stor sorg.
- Jeg har været til læge mange gange gennem årene for at forsøge at blive gravid, men til sidst måtte jeg opgive. Det har været rigtig hårdt med mange nedture og depressioner, fortæller hun.
Dagbogsnotater blev til en bog
Inger Platou og hendes mand har i stedet skabt deres egen familie med to adopterede børn fra Colombia.
Gennem årene har hun skrevet flere dagbøger, der beskriver processen med barnløshed og adoptionerne. Egentlig var dagbøgerne tænkt til hendes to børn, som de en dag kunne læse, når de blev voksne.
Men da spiralsagen for alvor begyndte at rulle, blussede en vrede op i Inger Platou, da det gik op for hende, at hun var en del af en større strategi.
Derfor er dagsbogsnotaterne i stedet blevet til en bog, som alle kan læse.
- Jeg er vred over, at man har sat spiraler op i så mange kvinder inklusiv mig. At det skete uden samtykke, og at vi ikke blev oplyst om bivirkninger. Vi kunne have været en meget større befolkning, hvis det ikke var for spiralkampagnen, siger Inger Platou.
En uvildig udredning, der er igangsat af naalakkersuisut og den danske regering, er nu i gang med at grave sig ned i spiralsagen. Udredningen forventes færdig den 1. september.
Samtidig har 143 kvinder fra spiralsagen stævnet den danske stat. De kræver hver 300.000 kroner i erstatning for at få opsat spiral uden samtykke.
Inger Platou håber, at der med udredningen også vil falde en undskyldning fra den danske stat til de berørte kvinder. Hun har svært ved at forstå, hvorfor den danske regering endnu ikke har ville undskylde.
- En undskyldning ville gøre, at jeg føler mig mere forstået. Jeg vil altid have en sorg i mit hjerte, selv hvis de siger undskyld. Sket er sket, og man kan ikke ændre på det. Men det ville betyde meget. Jeg glæder mig til, at sagen en dag er afsluttet, siger hun.
