Efter sprogkonference: Hvis grønlandsk skal overleve, er vi nødt til at passe godt på det

Det grønlandske sprog er i fare for at uddø.

Det mener Per Langgård, som har beskæftiget sig med det grønlandske sprog hele sit voksenliv og er tidligere chefkonsulent hos sprogsekretariatet.

- Hvis ikke vi passer godt på det, hvis ikke vi vågner op og forstår, at sprog ikke vedligeholder sig selv, men vedligeholdes af brugerne, så vil det forsvinde, siger Per Langgård til KNR.

Udtalelsen kommer efter naalakkersuisoq for uddannelse og kultur, Peter Olsens (IA), konference om sprog i sidste uge.

Overlever ikke af sig selv

Konferencen ’Mål og pejlemærker i brugen og undervisningen i vort sprog’ blev holdt 29. og 30. marts med omkring 100 deltagere på Hotel hans Egede i Nuuk.

Formålet var ikke kun at finde ud af, hvordan grønlandsk bevares, men hvordan det kan udvikles. Dermed kan politikerne få redskaber til at lave en langsigtet sprogpolitik.

Per Langgård deltog selv i konferencen og mener, at den har gjort god gavn.

- Konferencen har taget hul på nogle problemer, som det er nødvendigt at tage hul på. Grønlandsk er et af de mest vitale små sprog i denne verden, og det skal vi selvfølgelig være stolte af. Men sprog overlever ikke af sig selv, siger han og forsætter:

- Så hvis grønlandsk skal overleve, er vi nødt til at passe godt på det. Og det tror jeg, at mange fik øjnene op for, på den her konference.

Han fortæller, at deltagerne på konferencen virkede til at indse, at der skal sættes nogle processer i gang for at udvikle sproget og skabe nye ord.

Stærkt skriftsprog

Der er forskel på skriftsprog og talesprog.

Per Langgård forklarer, at de grønlandske dialekter er unikke og skal bruges i samtaler. Derimod er det vigtigt, at alle skriver på rigsgrønlandsk.

Og i en forsat mere digitaliseret verden er et stærkt skriftsprog en nødvendighed, ifølge Per Langgård. Det kræver, at sproget bliver udvidet, og at alle skriver det samme grønlandske sprog.

- Hvis ikke vi har et skriftsprog, som er effektivt og kan forstås af alle, vil man hurtigt vælge et andet sprog, som er forståeligt. Og det vil nok blive engelsk, sådan som tingene udvikler sig lige nu, siger han og forsætter:

- Og hvis skriftsproget begynder at skride, så varer det kun en generation, så begynder det talte sprog også at skride. De to ting hænger simpelthen sammen.

Hvad gør vi så?

Men det er ikke helt håbløst alt sammen, fortæller Per Langgård. Ifølge ham er der nogle simple skridt, vi kan tage hver dag for at hjælpe med at bevare sproget.

- Det er meget simpelt. Man skal give sig til at tænke over sit sprog, man skal give sig til at bruge det mere. Der er en klog professor i Århus, der har sagt, at sprog ikke udvikler sig, det afvikler sig. Det er jeg meget, meget enig i.

Men det kræver også en indsats ren politisk. Og her skal der sættes flere krav i folkeskolen og gymnasiet.

- Vi skal hoppe meget, meget højere, end vi gør, og det kan vi godt. Vi kan sagtens stille meget større krav til os selv og hinanden. Og det skal vi gøre, hvis vi skal have et sundt sprog, også i fremtiden, siger Per Langgård.

Beatrine Heilmann, der er sekretariatschef i Grønlands Sprogsekretariat, ser gerne, at politikerne udstikker en retning for udviklingen af det grønlandske sprog.

- Vi har en sprogpolitik her i  landet. Den er dog blot en understregning af at det grønlandske sprog er det officielle sprog i landet. Men der er ikke lavet en strategi for, hvordan sproget skal udvikle sig, og det er meget derfor svært at administrere sprogpolitikken, selv for os fra Sprogsekretariatet, siger Beatrine Heilmann til KNR.