Sprogsekretariatet: Grønlandsk skal styrkes
- Hvis ikke grønlandsfaget kan levere varen på en langt mere kvalificeret måde, så vil engelsk undervisningen ikke blive bedre end dansk undervisningen i dag, og den er ikke god nok, siger Per Langgård, chefkonsulent hos Sprogsekretariatet.
Hos sekretariatet er man hverken for eller mod om at prioritere engelsk over dansk, men de lægger vægt på, at det skal planlægges grundigt.
- Hvis vi ikke lærer hvordan det grønlandske sprog er opbygget, så vil det være svært at skifte over til engelsk som fremmedsprog. For eksempel er de nuværende engelske skolebøger tilpasset til danske skolebørn, de er ikke lavet til grønlandske skolebørn, siger Katti Frederiksen, chef for Sprogsekretariatet.
Læs også Ekspert: Engelsk som andetsprog vil påvirke hele vores kultur
Lærernes organisation, IMAK, har fornyligt meldt ud, at det er urealistisk, at folkeskolebørn starter med engelskundervisningen i første klasse allerede fra 2018. Lærerne er nemlig ikke klar.
Per Langgård mener, at forslaget er dømt til at fejle.
- Børn lærer ikke sprog i skolen, børn lærer sprog når de spiller eller leger på legepladsen, på det sprog de er ved at lære. Så selvom vi giver børn engelsk i første klasse, så kan de ikke gå ud på gaden og lege på engelsk. Så derfor er sandsynligheden for fiasko meget meget stor, siger Per Langgård.
Læs også Tillie Martinussen: Sprogdebat foregår på et uværdigt niveau
Sprogsekretariatet mener i stedet, at man skal fokusere på modersmålet.
- For os er det vigtige at få modersmålfaget opprioriteret, så børnen kan komme ind til fremmedsprogslæren ved enten det er engelsk eller dansk, med en hel masse værktøjer i tasken som barnet ikke har i dag. Det er det vigtigste, siger Per Langgård.
