Forsvarsanalyse Hverken flere skibe eller fly til Arktis

Sådan lyder det i den længeventede Arktisanalyse, som den danske regering fremlægger på mandag. Det erfarer KNR.

Analysen ser 10 år frem og fastslår ud fra en havmiljøanalyse, som udkom i foråret, at Forsvaret med sine i alt syv inspektionsfartøjer i Arktis i dag er tilstrækkelig dækket ind til, også i fremtiden, at kunne håndtere ulykker til søs og håndhæve Kongerigets suverænitet i Arktis.

Langt den største risiko for ulykker er nemlig tættest på de store havnebyer, understreger havmiljøanalysen. Og prognoserne for skibstrafikken tegner mindre stigende end tidligere, hvor der var store forventninger til minedriften.

Søværnet har dermed i dag den nødvendige kapacitet i Arktis, inklusiv ét allerede bestilt, nyt skib i Knud Rasmussen-klassen, som snart skal indgå i flåden. Samtidig vil der være mulighed for at trække på fregatter, der kan sejle i Arktis i de isfri sommermåneder.

Læs også TAKSØE-RAPPORT Dansk opbakning til frivilligt Arktis-beredskab

Ét fly - og flere satellitter

Det samme gælder i luften, hvor eneste nye ændring er, at et Challenger-fly bør få permanent base i Kangerlussuaq frem for kun i perioder i dag.

Dog kommer der også snart ni nye Seahawk-helikoptere, som Forsvaret bestilte i 2012, og som også bliver en del af den operationelle styrke i Arktis.

I stedet skal den væsentligste opgradering ske via overvågning, hvor Forsvaret bør købe sig ind på kommercielle satellitter for at få et samlet overblik over Kongerigets areal i Arktis.

Forsvaret har i dag ikke noget samlet overblik over, hvad der rører sig i til vands, til lands og i luften i Arktis. Men med overvågning fra satellitter lægger analysen op til, at Arktisk Kommando i Nuuk udvider med 15-20 medarbejdere - eller et beløb svarende til ca. 15 mio. kroner om året - erfarer KNR.

Medarbejderne vil primært være folk med ikke-militær baggrund, som skal behandle data fra overvågningen og på den måde være med til at sikre en mere intelligent indsats af Forsvarets fordeling i Arktis.

Læs også TAKSØE-RAPPORT Styrk Forsvarets indsats i Arktis

Frivillig indsats bliver vigtig

I flere år har grønlandske politikere peget på fordelene ved et friviligt beredskab i stil med Canadian Rangers i Canada eller ICE-SAR på Island. Og det ønske bliver bakket op i analysen. 

Anbefalingen er, at borgere i Grønland kan melde sig til et frivilligt korps, fx med deres egen båd, som Arktisk Kommando kan trække på i tilfælde af en ulykke eller til generel inspektion.

Derudover bør der også oprettes en service under Arktisk Kommando, som alle civile kan rapportere til, hvis man som borger oplever usædvanlige hændelser til vands eller i fjeldet - i stil med flere forskellige meldeservicer kendt fra Danmark.

Læs også TAKSØE-RAPPORT IA efterlyser Arktisk-strategi for Grønland

Samme budget som i dag

Og hvad skal det hele så koste? Ifølge analysen det samme som i dag.

Forsvarets nuværende budget i Arktis blev indgået af et flertal i Folketinget i 2013,og lyder på 120 mio. kroner om året fra 2015-17, Et beløb, der ikke kan overføres fra år til år, men som ryger tilbage i statskassen, hvis der er penge tilbage ved årsskiftet.

Men anbefalingen er, beløbet på 120 mio. kroner årligt gøres ‘varigt’ - og altså fortsætte efter 2017, hvor den nuværende forligsaftale udløber.

Arktis-analysen blev bestilt i 2013, men er blevet stærkt forsinket på grund af valg til Inatisisartut i 2014 og Folketinget i 2015.

Analysen bliver nu offentliggjort mandag ved en præsentation på Nordatlantens Brygge i København.