Hvad sker der i en børnesag? Det skal nyt materiale forklare familier fra Grønland
Bisiddere. Sagsbehandlere. Børnesag.
Det er nogle af de ord, som man kan støde på, hvis man flytter til Danmark og skal i kontakt med kommunen. Og systemet er ikke altid lige nemt at gennemskue for hverken grønlandske børn eller forældre.
Det problem skal tre nye foldere og seks videoer ændre på. Materialet blev lanceret den 22. januar og er resultatet af et initiativ, som Social- og Boligstyrelsen igangsatte sidste år.
Videoerne og folderne skal give viden om de rammer, regler og rettigheder, der findes i kontakten med det offentlige system i Danmark.
- De fortæller på grønlandsk om, hvad man som familie kan forvente, hvis man kommer i kontakt med det sociale system i Danmark, siger Maria Winther Pedersen, der er specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen og projektleder på tiltaget.
- Det er blandt andet sådan noget med, hvad der sker i mødet med kommunen, hvad man kan forvente i samarbejdet med en sagsbehandler, og hvilke former for hjælp man kan få, siger hun.
En viden, som tidligere har været svær at få formidlet til familier fra Grønland, der har børn, som mistrives eller har særlige udfordringer, og derfor skal i kontakt med kommunen.
Eva-Kristina Petersen, der flyttede til Danmark i sommeren sidste år med sine to børn, havde ikke fået tilstrækkeligt med hjælp, da hun boede i Grønland. Derfor var hun i starten glad for den hjælp, hun fik i Danmark. Men den glæde forvandlede sig til frygt.
- Jeg fik at vide, at kommunen hjælper andre grønlandske familier, og så tager de deres børn, hvis man ikke er god nok i deres øjne, fortæller hun.
Eva-Kristina Petersen har også følt sig misforstået og usikker, når hun sad til møde med kommunen.
- Jeg ville gerne have vidst, at jeg havde ret til at have en bisidder med, så jeg ikke ville blive misforstået eller selv misforstod, hvad der blev sagt, siger hun.
Og udfordringerne i de sager, der involverer grønlandske familier i Danmark, opstår især på grund af sproglige eller kulturelle forskelle, påpeger Maria Winther Pedersen.
- Det kan være forskelle i børneopdragelse og tilgangen til børn. Vi ved også, at for nogle familier med grønlandsk baggrund kan det være svært at forstå det danske sociale system og forstå de ord, der bliver brugt, siger hun og fortsætter:
- Og der kan også være en mistro til systemet, der kan gøre samarbejdet vanskeligt.
Mistroen kan opstå, hvis man tror, at der skal ske noget forfærdeligt, når der bliver oprettet en sag ved kommunen.
Ifølge Maria Winther Pedersen skal oplysningsmaterialet være med til at sikre en god dialog og et godt samarbejde mellem forældre og fagpersoner, da det er afgørende for børns trivsel.
Nervøsitet og frygt
De organisationer, som har været med til at udarbejde materialet, har tidligere erfaret, at familier fra Grønland ikke altid føler sig forstået, når de eksempelvis havner i en børnesag.
Oftest starter en børnesag, hvis der er mistanke om omsorgssvigt eller anden form for mistrivsel.
- Det er meget naturligt, at når man ikke ved, hvad der foregår, så bliver man også meget bange for, hvad der foregår, siger Jeppe Bülow Sørensen, der er afdelingsleder i foreningen Grønlandske Børn i Aalborg. En forening, som arbejder for grønlandske børns trivsel både i Grønland og Danmark.
- Man har jo de her historier om, at børn bliver anbragt, når der er en sag ved kommunen. Det er der også nogle, der gør, men der er også rigtig mange børn, der får hjælp uden at skulle anbringes, siger han.
Styr på rettighederne
Hele projektet startede på baggrund af en rapport, som VIVE udgav i 2022, og hvor en af hovedpointerne var, at de udfordringer, som grønlandske familier oplever, når de skal i kontakt med kommunen, blandt andet skyldes en kulturel og sproglig forskel.
Jeppe Bülow Sørensen håber, at det nye oplysningsmateriale kan være med til at lette den nervøsitet, som mange familier og børn har, når de kommer ind i et sagsbehandlingsforløb.
- Det er en måde at hjælpe familierne på til både at forstå, hvad det er for et system, og hvad for nogle hjælpeforanstaltninger der er, men også gøre opmærksom på deres rettigheder.
For eksempel står der højt og tydeligt i folderen, at de har ret til en bisidder og til en tolk, hvis de har svært ved at forstå, hvad der foregår.
Mens folderne henvender sig til forældre og beskriver, hvad der sker i en børnesag, eller når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, er videoerne produceret til børn og unge mellem 10 og 17 år. De forklarer blandt andet, hvad en kommune er, og hvad en børne- og ungerådgiver laver.
