VIVE-rapport: Grønlandske plejebørn klarer sig bedre end danske børn

Det har vakt kritik, at grønlandske familier i Danmark i en del sager oplever en mangelfuld behandling, når det gælder anbringelser af deres børn. Det fastslår en ny rapport fra VIVE.

Men faktisk klarer grønlandske børn i familiepleje i Danmark sig generelt bedre end danske børn, der er anbragt uden for hjemmet, viser den samme rapport.

- De har de egentlig på flere parametre bedre end danske børn, der er anbragt, siger senioranalytiker hos VIVE, Karen Margrethe Dahl, som står bag rapporten.

LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Det gælder både de grønlandske børns trivsel i skolen, i fritiden, sundhedsmæssigt og følelsesmæssigt.

Opgørelsen er baseret på børn mellem 11 og 17 år, blandt andet ud fra spørgeskemaer, og viser eksempelvis, at anbragte, grønlandske børn generelt klarer sig 20 procent bedre i skolen end danske børn i pleje. 

De grønlandske børn udtrykker også en markant større glæde ved at gå i skole og ved at være sammen med andre børn i fritiden. Det gælder også, selv om de grønlandske børn i flere tilfælde har sproglige vanskeligheder.

Et andet positivt eksempel er, at de grønlandske børn generelt føler omsorg og kærlighed fra plejeforældrene i højere grad end danske børn, der er anbragt uden for hjemmet.

- De grønlandske børn trives lidt bedre og føler, at de voksne på anbringelsesstedet, som typisk er deres plejeforældre, holder af dem, siger Karen Margrethe Dahl.

Forældre har problemer - ikke børnene

Én af årsagerne til, at det på flere områder går bedre for grønlandske end danske børn, der er anbragte, handler om forældrene. I mange sager er det nemlig alene forældrene og ikke børnene, der kæmper med problemer som især misbrug og vold.

Når børnene bliver anbragt uden for hjemmet, får de det derfor hurtig bedre.

- Grønlandske børn anbringes i højere grad på grund af deres forældres vanskeligheder, siger Karen Margrethe Dahl.

Men hos danske børn forsøger kommunerne i mange tilfælde at hjælpe forældrene over længere tid. Og når det alligevel ikke lykkes, og børnene må anbringes, har børnene flere problemer med sig.

- Jeg tror, at i danske familier trækker man det forebyggende samarbejde længere. Der er flere børn, der bliver boende hjemme, og derfor er det børn med flere diagnoser blandt de danske børn end blandt de grønlandske børn, siger Karen Margrethe Dahl til KNR.

Mister sprog og kultur

Men selv om de grønlandske børn klarer sig bedre i opgørelsen end danske børn uden for hjemmet, er der en slagside:

At de mister deres grønlandske kultur og sprog.

Ifølge VIVE er der næsten ingen grønlandske plejefamilier er i Danmark. Derfor er det svært at imødekomme de grønlandske forældres ønske om at sende børnene i en grønlandsk plejefamilie.

LÆS OGSÅ Frustrerede forældre får medhold i fornemmelse: Grønlandsk er en hæmsko

Når kommunen vælger en plejefamilie, er der andre hensyn, som vægtes tungere: blandt andet nærheden til de biologiske forældre, at søskende kan bo sammen, og om der er god kemi mellem barn, forældre og plejeforældre.

Men når barnet ikke vedligeholder det grønlandske sprog til hverdag, kommer der ofte en distance mellem barnet og forældrene.

Og det kan ses i opgørelserne. Ifølge børnene selv oplever kun 39 procent af de grønlandske, anbragte børn en stor tilknytning til forældrene, mens det gælder 49 procent af den danske børn i pleje.

- Børnene siger, at i lidt mindre grad (end danske børn, red.) føler sig knyttet til deres forældre og oplever, at de i mindre grad kan hente støtte og gode råd hos deres forældre, siger Karen Margrethe Dahl.