Grønlændere i udlandet: Husk at tilmelde dig valgliste

Borgere, der er på midlertidigt ophold i Danmark eller udlandet, skal tilmelde sig valglisten for at kunne stemme.
06. marts 2018 08:21

Rettelse: Oplysningerne i denne artikel er baseret på oplysninger fra Sullissivik.gl. Det har vist sig, at disse oplysninger ikke er korrekte. Vi har derfor skrevet en ny artikel med korrekte oplysninger, som du kan læse her.

--------------------------

Det fremgår af reglerne for valgret til Inatsisartut på Sullissivik.gl.

Når der udskrives valg, laver valgbestyrelsen i hver kommune en liste over personer, der har ret til at stemme til Inatsisartut.

Stemmeret til Inatsisartut - ophold i udlandet

 

Du er opført på valglisten for den kommune, hvor du ifølge kommunens folkeregister havde bopæl 3 uger inden valget.

 

Desuden gælder:

 

- Hvis du har meldt flytning til kommunens folkeregister senest 3 uger før valgdagen, er du opført på valglisten under din nye bopæl

 

- Hvis du har meldt flytning til kommunens folkeregister senere end 3 uger før valgdagen, er du opført på valglisten under din hidtidige bopæl

 

- Hvis du har taget midlertidig ophold uden for Grønland og ellers har valgret, kan du blive opført på valglisten under din hidtidige bopæl. Du skal søge valgbestyrelsen om at blive opført på valglisten senest 6 uger inden valgdagen

 

- Hvis du opholder dig uden for den kommunale inddeling, er du opført på valglisten i Kommuneqarfik Sermersooq


Kilde: Sullissivik.gl

Borgere, som opholder sig midlertidigt uden for Grønland, kan også stemme. Men det kræver, at man tilmelder sig valglisten hos sin hjemkommune senest 6 uger inden valgdagen.

LÆS OGSÅ Kielsen udskriver valg

Og da valgdatoen endnu ikke ligger fast, men af formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, er blevet meldt ud til at blive holdt enten tirsdag 17. april eller tirsdag 24. april 2018, haster det gevaldigt med tilmeldingen, hvis man opholder sig uden for Grønland.

Seks uger inden 17. april er nemlig i dag – tirsdag 6. marts 2018.

Ud over at være fyldt 18 år, skal man have fast bopæl i Grønland mindst tre uger inden valgdatoen for at være stemmeberettiget til valget til Inatsisartut.