Hundeslædeførere mistænkt for sammenblanding af hunde
Slædehunde fra Qeqertarsuaq og Kangerluk bliver i en tidsubestemt periode udelukket fra al deltagelse i konkurrencer, der er arrangeret af hundeslædeorganisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat.
Det sker efter påstande om at to hunde af anden race end den grønlandske slædehund er blevet indført til Qeqertarsuaq. Efterfølgende skulle der være sket en krydsning af hunderacer i Qeqertarsuaq.
- Det er uholdbart og alvorligt, siger formanden for hundeslædeorganisationen Mikkel Jeremiassen.
LÆS OGSÅ Projekt vil have slædehunde på UNESCO's verdensarvslite
Mikkel Jeremiassen fortæller, at hundeslædeorganisationen fik henvendelsen om mistanken om indførsel af to hunde af anden race end den grønlandske slædehund i januar. De to hunde skulle ifølge anmeldelserne været blevet indført fra Nuuk til Qeqertarsuaq.
- Vi får fortsat til dags dato presserende henvendelser fra slædehundeejerne i Qeqertarsuaq. Vi har også fået billeder af hundene, siger Mikkel Jeremiassen.
LÆS OGSÅ Ny børne-fagbog om slædehunde på vej
For at beskytte slædehunderacen i Grønland er det udelukkende grønlandske slædehunde, der må opholde sig i slædehundedistriktet, ligesom det er strengt forbudt at medbringe hunde af anden race til dette område.
- I vores bestræbelser på at beskytte og bevare slædehunden har vi ikke mulighed for et andet valg. For hvis vi skal beskytte og sikre den grønlandske slædehund mod krysning af anden hunderace har vi kun et enkelt valg vi kan træffe, siger Mikkel Jeremiassen.
LÆS OGSÅ Slædehunde har forskellige gener i øst og vest
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland bekræfter at de har modtaget en anmeldelse om mistanke om indførsel af fremmede hundracer til Qeqertarsuaq.
- Og udfra billederne var det ikke muligt at vurdere om det var en grønlandsk eller ikke-grønlandsk hund. Efterfølgende har vi sendt en medarbejder fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden til at tage prøver af hunden og chipmærkning af hunden. Prøverne er blevet sendt til DNA-analyse, siger ledende dyrlæge Egill Steingrimsson.
Men eftersom den grønlandske slædehunds DNA endnu ikke er blevet kortlagt, er prøverne blevet sendt til analyse hos Qimmeq-projektet, som netop er i gang med at analysere den grønlandske slædehunds DNA.
Derfor vil undersøgelsen tage tid.
LÆS OGSÅ Forskningsprojekt skal redde slædehunden
- Vi har fået at vide, at det vil kunne til at tage tre til seks måneder, siger Egill Steingrimsson.
Og mens undersøgelserne af hundenes DNA er igang, opfordrer hundeslædeforeningen hundeejerne her i landet, specielt hundeejerne i Diskobugten, til ikke at foretage eventuelt bytte med slædehunde eller modtage hvalpe fra Qeqertarsuaq.
- Vi opfordrer især hundeslædedistrikterne i Diskobugten om ikke at tage imod hundehvalpe eller voksne hunde fra Qeqertarsuaq, da vi kun kan sikre den grønlandske slædehund på denne måde, siger Mikkel Jeremiassen.
Den lokale hundeslædeforening i Qeqertarsuaq, Qimmeq 82, ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om sagen, da den bliver undersøgt af myndighederne.
LÆS OGSÅ Forsker i slædehundens fortid for at sikre fremtiden