Projekt vil have slædehunde på UNESCO's verdensarvslite
Qimmeq-projektet er i øjeblikket i gang med at undersøge, om de grønlandske slædehunde kan blive nomineret til den fornemme titel UNESCO Verdensarv.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
Forskerne bag projektet har brug for din hjælp til at besvare nogle af de vigtige spørgsmål, som UNESCO skal bruge for at vurdere, om slædehunden kan blive en del af verdensarvlisten.
Og du behøver ikke være ejer af slædehunde, for at besvare spørgeskemaet.
Det kan være nok at du kommer fra et område med hundeslæder, eller blot kender noget til de grønlandske slædehunde.
Undersøgelsen ligger både på grønlandsk og engelsk, og det vil tage ca. 10-20 minutter at gennemføre.
Undersøgelsen slutter d. 14. maj.