Agathe Fontain mener alligevel ikke, at der sker fejl i sundhedsvæsenet, som leder til børns død.

Sådan lyder det i et skriftligt svar til Demokraternes Bjørk Lange Olsen, hvor han spørger, hvad hun ville gøre for at rette op på de fatale fejl, som finder sted i sundhedsvæsenet.

Han har stillet spørgsmålene på baggrund af blandet andet Manumina-sagen og et notat fra børnerettighedsorganisationen MIO. MIO har registreret otte sager med fejlbehandling børn, og i tre af dem er børnene døde. 

Og Demokraternes sundhedsordfører er mildest talt ikke tilfreds med det svar, som nu er kommet tilbage fra kvinden med det helt store ansvar, naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain (IA).

- Det er ikke et særligt betryggende svar. Det står i kontrast til tidligere udmeldinger om, at man tager det alvorligt og vil smøge ærmerne op. Det giver det modsatte indtryk, siger Bjørk Lange Olsen og fortsætter:

- Når man kommer med sådan et svar og siger, at der ikke er afgjort nogle sager, så lyder det jo lidt som om, at man benægter, at de her ting har fundet sted, siger han.

Gemmer sig bag jura

I sit svar til Bjørk Lange Olsen henviser Agathe Fontain til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Ifølge hende har nævnet nemlig ikke haft sager de seneste år, hvor børn er døde som følge af en fejlbehandling. Det står altså i kontrast til MIO's oplysninger om døde børn.  

Men den forklaring giver Demokraternes sundhedsordfører ikke meget for – han understreger, at han spurgte ind til dødsfald og ikke klagesager:

- Jeg synes hun gemmer sig lidt for meget bag klageprocedurer, paragrafer og jura. Det er måske ikke det bedste at gøre, siger han.

Bjørk Lange Olsen har især svært ved at forstå Agathe Fontains svar, når han stiller det op mod dem hun gav til KNR i interview om selvsamme sager en uge forinden.

Her sagde hun blandt andet: ”Ingen har benægtet, at der er sket fejl, og at der sker fejl.”

- Hvis vi alle sammen er enige om, at der sker fejl, hvor børn omkommer, så burde der jo også ligge nogle klagesager, som er afgjort. Hvor man har erkendt, at der er sket fejl og der skal hjælp og støtte til forældrene, siger han og fortsætter: 

- Så hvis man vil holde fast i, at der ikke er afgjort nogle sager, så må der jo være noget galt med klagesystemet, siger han.

Ingen undersøgelse

I forbindelse med sine skriftlige spørgsmål ville Bjørk Lange Olsen også gerne vide, om naalaakkersuisoq for sundhed ville igangsætte en undersøgelse, som én gang for alle kunne få gjort noget ved de fatale fejl.

Noget som hun selv lagde op til i interviewet med KNR, hvor hun blandt andet sagde: "Det er alvorlige sager, men arbejdet skal gøres. Vi glæder os til at tage fat på arbejdet og få orden i sagerne".

Men i hendes skriftlige svar henviser hun til landslægen og siger, at hun ikke har tænkt sig at igangsætte en undersøgelse. Samtidig siger hun i interviewet med KNR: "Jeg beklager dybt, og jeg håber inderligt, at der ikke sker lignende fejl i fremtiden,".

Hvilket ikke ligefrem gør Bjørk Lange Olsen fortrøstningsfuld: 

- Så skulle det jo være et eller andet lykketræf, som skulle gøre, at man undgik de samme fejl i fremtiden. Men jeg synes ikke, vi skal sætte vores lid til, at vi vil være heldige at undgå sådanne tragiske sager, siger han.

KNR forsøger at få et interview med Agathe Fontain. Det har endnu ikke været muligt.