Foto: KNR

Forsker: Hjemløse er ikke ens

Der findes ingen enkle løsninger for at komme problemet med hjemløse til livs, siger en forsker i hjemløshed.

- Udfordringen er nogle gange, at man behandler denne her gruppe meget homogent, meget ensartet, siger Steven Arnfjord fra Ilisimatusarfik, hvor han er adjunkt og forsker i blandt andet hjemløshed.

Han er umiddelbart positiv over for et forslag fra Inuit Ataqatigiit, der på sigt ville munde ud i 100 midlertidige boliger til hjemløse.

Læs også Flere hundrede hjemløse

Men han peger samtidig på, at der findes mindst fire grupper af hjemløse: Der er de unge op til 35 år, de alkoholiserede mænd over 35, gruppen af kvinder samt en gruppe ældre mænd.

Ifølge Steven Arnfjord er de unge den gruppe, der er nemmest at hjælpe:

- Det er en gruppe der skal støttes og integreres igen på arbejdsmarkedet. De mangler fastere rammer, noget støtte og selvtillid. Det er en gruppe der helt sikkert kan nås. Dem møder vi i Frelsens Hær og vores suppekøkken. De ser ud til at kunne nås.

Så er der gruppen af alkoholiserede mænd:

- De skal selvfølgelig både have en bolig og noget alkoholbehandling.

Læs også Kofoeds Skole officielt åbnet i hovedstaden

Hvad angår kvinderne, er det lidt sværere at pege på løsningsmodeller, mener Arnfjord:

- Dem ved vi ikke så meget om. De er hjemløse på en anden måde end mænd er. Men de vil helt sikkert også skulle have et socialfagligt og terapeutisk tilbud, der henvender sig til dem.

Ifølge Steven Arnfjord er de ældres behov  måske mest af alt et slags socialt plejehjem, hvor der er lidt højere til loftet end vi normalt ser det:

- Hvor man godt må tage en øl, hvor man godt må ryge lidt en gang i mellem, hvor der er en større rummelighed end vi nogle gange ser i vores offentlige institutioner, siger Steven Arnfjord.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt