Der er blevet flyttet helt rundt på pladserne i Folketinget, når politikerne møder ind tirsdag til første samling efter valget i juni. I mellemtiden er Grønland kun blevet endnu mere politisk aktuel. Fotoet her er fra åbningsdagen i oktoner 2018.Foto: KNR

Nyt folketingsår: Hjælp til grønlandske børn, ligeløn og Grønland på verdenskortet

Grønland er rykket højere op på Folketingets dagsorden siden valget i juni takket være en dokumentar, en amerikansk præsident og en forsinket lønrapport.

Første tirsdag i oktober er ifølge Grundloven dagen, hvor 179 medlemmer af Folketinget hvert år møder ind for på ny at udforme love for store dele af kongeriget.

Og som det har været tilfældet de seneste år, tegner Grønland igen til at fylde om muligt endnu mere på den politiske dagsorden.

Siden valget til Folketinget blev udskrevet i maj og satte al politisk arbejde på pause på Christiansborg har flere ting sat Grønland på verdenskortet.

Dansk hjælp til grønlandske børn

Dagen inden valget til Folketinget blev udskrevet, sendte DR dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”.

En dramatisk fortælling om den danske skolelærer Rikke Blegvad, som gentagende gange har forsøgt at få politikere og embedsfolk til at skride ind over for massiv omsorgssvigt, herunder seksuel misbrug, mod børn i Tasiilaq.

I dokumentaren var også Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy, som nægter at fortie overgrebene, men i stedet få byen til at stå sammen og vedkende sig problemerne.

Efter pres fra oppositionen i Inatsisartut blev Naalakkersuisut efter dokumentaren pålagt at bede den danske regering om hjælp.

LÆS OGSÅ Danmark sender 5,3 millioner kroner til seksuelt misbrugte i Tasiilaq

Det har foreløbig kastet 5,3 millioner kroner af sig fra den danske stat til at afhjælpe sociale problemer i Tasiilaq, for eksempel til et akutteam med flere sagsbehandlere og psykologer. En del af pengene skal også gå til behandling af seksuelt misbrugte børn og unge i resten af Grønland.

Men der er også de kommende år behov for hjælp fra Folketinget til socialområdet i Grønland, mener Siumuts folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Vi har brug for langsigtede løsninger, der rækker fem, ti og 15 år ud i fremtiden. Vi er i et rigsfællesskab, og når Inatsisartut beder Danmark om hjælp, og regeringen er klar til at hjælpe, skal vi tage imod det.

Hun ser gerne, at hjælpen i fremtiden skal søtte lokale borgere i at styrke hinanden til en bedre, social adfærd.

Justitsområdet: Lige løn i staten

Et andet punkt, som begge grønlandske medlemmer af Folketinget har peget på som en af de vigtigste sager i Folketinget, er kravet om én fælles overenskomst for danske og grønlandske betjente inden for politiet og kriminalforsorgen.

LÆS OGSÅ Udsat igen: Rapport om lønforskelle bliver et år forsinket

Sagen var en af de vigtigste punkter mellem nu statsminister Mette Frederiksen (S) og Aki-Matilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz Larsen (IA) under regeringsforhandlingerne i juni.

Men en rapport fra Justitsministeriet, som skal danne grundlag for de politiske forhandlinger, er foreløbig forsinket i ni måneder. Sagen vil med sikkerhed blive taget op af Siumut og IA i Folketinget, når rapporten ligger færdig - efter planen inden nytår.

Grønlands skal bestemme mere i udenrigspolitikken

Og så var det i august, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i et tweet konstaterede, at USA er parat til at købe Grønland.

Et tilbud, der blev mødt af et klart ’’nej tak’’ fra Naalakkersuisut og den danske statsminister, men som efterfølgende fik Trump til at aflyse et statsbesøg i Danmark.

Hele forløbet har givet anledning til hovedrysten – men i lige så høj grad interesse for Grønland.

LÆS OGSÅ Aki-Matilda Høegh-Dam: Præsident Trump er velkommen i Grønland

For mange danske politikere har det været en påmindelse om, at Grønland er yderst vigtig, når det gælder interessen for Arktis og stormagternes spil.

Og derfor – og fordi et flertal i Inatsisartut ønsker at handle mere selvstændigt i udlandet uden dansk indblanding – har begge grønlandske folketingsmedlemmer et stærkt ønske om at få mere indflydelse i kongerigets udenrigspolitik.

For Aki-Matilda Høegh-Dam handler det blandt andet om at få grønlandske embedsmænd til at sidde ved bordet i Den Internationale Hvalfangskommission (IWC) i stedet for danske embedsmænd.

For Aaja Chemnitz Larsen handler for eksempel om, at regeringen - blandt andet gennem Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget - hvor hun og Aki-Matilda Høegh-Dam er suppleanter -bliver hørt, hver gang regeringen har en sag om Arktis og Grønland oppe at vende.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt