Hastelov mod hvidvask af penge på vej
Det skal være langt vanskeligere at skjule penge fra tyveri og svindel eller overføre beløb til personer, der planlægger terror. Det er meningen med to lovforslag, som Folketinget ser på i øjeblikket.
Lovene skal gælde for Grønland og Færøerne og er baseret på EU’s regler mod hvidvask af penge, som blev vedtaget i 2015.
LÆS OGSÅ Ny bank i søgelyset for hvidvask for milliarder
Og der er bred opbakning, også fra de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer, til, at EU’s regler kommer til at gælde for resten af rigsfællesskabet.
I dag bliver Grønland og Færøerne nemlig anset i EU som ’tredjelande’, fordi landene ikke har samme regler mod finansiel kriminalitet for eksempel Danmark.
Hvidvask er et forsøg på at skjule penge, som stammer fra kriminalitet.
Det kan f.eks. være penge, som kommer fra salg af tyvegods eller en indtægt, som der ikke er betalt lovpligtig skat af.
Hvidvask kan også ske ved at veksle sorte penge til en udenlandsk valuta eller overføre pengene til udlandet.
Flere store banker i Europa er de seneste år blevet afsløret i at hjælpe virksomheder med at skjule skattepligtige penge.
- I denne sag har der været bred enighed om lovforslaget (…), da det alternativt vil betyde, at det ikke er lovligt at overføre penge mellem Grønland og Danmark og omvendt, hvis vi ikke tiltrådte denne lov. Så det har vi jo selvfølgelig alle sammen en interesse i, sagde Aaja Chemnitz Larsen (IA) i Folketinget.
Større klarhed over afsender og modtager af penge
Med den nye lov får banker og virksomheder i Grønland og på Færøerne samme regler om pengeoverførelser, som i dag gælder i Danmark.
For eksempel skal det fremgå klart ved pengeoverførelser, hvem der er afsender og modtager af et beløb, så man kan spore valuta.
LÆS OGSÅ 6200 mistænkelige kunder har overført penge via Danske Bank
Og så bliver det fremover muligt at overføre penge fra for eksempel en konto i Grønland til en konto i Danmark, så beløbet er fremme med det samme og ikke med en eller flere dags ventetid.
Politikere: Husk nu Inatsisartut og Lagtinget
Men forløbet med forslaget mod hvidvask møder også kritik. Hverken Inatsisartut eller Lagtinget på Færøerne har nemlig drøftet lovforslaget, inden det kom i Folketinget.
Dog har forslaget været sendt i høring i Grønland fra 25. januar til 8. februar i år – en høringsperiode på 14 dage. Men hverken Naalakkersuisut, Grønlandsbanken eller Bank Nordik har afgivet høringssvar.
- Vi tolker det som en stilletiende accept (af lovforslaget, red.), siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Trods støtten kritiserer hun, at forslaget er blevet hastet igennem uden om Inatsisartut.
LÆS OGSÅ Ny bank i søgelyset for hvidvask for milliarder
Også Færøernes finansminister, Kristina Háfoss, har i et brev til den danske erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), påpeget, at sagen er gået lidt for stærkt.
Den danske erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), erkender, at der har været fart på lovforslaget, men forsikrer, at Naalakkersuisut og Landsstyret på Færøerne har meddelt deres støtte til forslaget.
- Det er rigtigt, at vi har haft lidt travlt med at få det på plads. Og det har vi simpelthen, fordi det vil være et ret stort problem, hvis vi lige pludselig ikke ville kunne overføre penge mellem Danmark, Grønland og Færøerne (…) og i øvrigt resten af EU, siger Rasmus Jarlov.
Lovforslagene skal tredjebehandles i Folketinget 26. marts.
