Jurastudie Høje optagelseskrav skal sikre et højt niveau på uddannelsen
Men det skal også være muligt at stikke næsen i paragrafferne, uden et højt gennemsnit, hvis man tilgengæld har erfaring med jura fra sin arbejdsplads.
Det fortæller et af medlemmerne af arbejdsgruppen bag uddannelsen og ekstern lektor på jurastudiet, Morten Nornild.
Folkene bag den nye jurauddannelse har været optaget af at kravene til optaget på uddannelsen bliver lagt højt for at sikre et højt niveau på uddannelsen.
LÆS OGSÅ Grønlandsk mangler juridiske begreber
Ifølge studieordningen kræver uddannelsen en studentereksamen med et gennemsnit på C (7) og som minimum karakteren B (10) i både skriftligt og mundtligt grønlandsk og dansk.
Men det er også meningen at man skal have mulighed for at komme ind med andre kvalifikationer, siger Morten Nornild.
LÆS OGSÅ Ny jurauddannelse gavner Grønland
- Hvis du sidder i en stilling i Selvstyret eller kommunerne og i mange år har arbejde med jura. Så vil det på samme måde være muligt for dig, at søge ind på jurauddannelsen, hvis du altså er grønlandsksproget, siger han.
Samtidig håber folkene bag uddannelsen at blandingen mellem nyudklækkede studenter og erfarne folk fra arbejdsmarkedet vil give spændende debatter og løfte studiemiljøet.
Der er ansøgningsfrist til jurauddannelsen den 1. marts.
LÆS OGSÅ Ny bacheloruddannelse i jura på Ilisimatusarfik