Ny EU-fiskeriaftale: Grønland får millionbeløb for færre kvoter

Efter forhandlinger i september har EU og Grønland underskrevet en ny aftale om fiskeri for perioden 2025 til 2030.

Hvert år betaler EU penge for at få lov til at fiske i de Grønlandske farvande; såkaldte kvoter. Og i den nye aftale er konklusionen kort - lavere kvoter til EU og flere penge til Grønland.

Det er EU gået med til, fordi fiskeripriserne globalt er steget i de seneste tre år. Så fremover vil EU betale cirka syv millioner kroner ekstra for kvoterne. Det giver 155,6 millioner kroner om året til Grønland.

Og i de efterfølgende år vil betalingen trinvist blive endnu højere.

Men særligt én ting springer i øjnene i aftalen: Kvotesatsen er kun vejledende.

Vejledende kvoter og flere reguleringer

De færre kvoter til EU skyldes ifølge naalakkersuisut, at der skal være flere kvoter til egne fiskere.

Men om det også kommer til at ske, er ikke til at vide.

For der kan være udsigt til, at reduktionen i kvoterne bliver endnu større - for både EU og Grønland.

Der har længe raset en debat: Skal arternes fangstniveau tage udgangspunkt i en videnskabelig rådgivning om bæredygtighed, eller skal fangstniveauet blot sættes af naalakkersuisut og fiskerierhvervet?

Med den nye fiskerilov er der lagt op til det første. Og i den nye aftale med EU understreges det, at kvoterne kan ændre sig, så de bedre følger den videnskabelige rådgivning.

Flere reguleringer på vej

I dag er det såkaldte forvaltningsplaner, som binder naalakkersuisut og erhvervet til at tage udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning om bæredygtigt fiskeri.

Og dem kommer der flere af i fremtiden for flere arter og geografiske områder.

Kvoterne til EU kan ændres, hvis naalakkersuisut fremover baserer nye forvaltningsplaner på videnskabelig rådgivning om bæredygtigt fiskeri.

KNR erfarer, at naalakkersuisut har møde med fiskerirådet 5. december. Her skal de blandt andet drøfte, hvordan arbejdet med forvaltningsplanerne skal foregå i 2025.

Det er derfor endnu ikke til at vide, hvor stor en forskel der kommer til at være på de nuværende kvoter i aftalen med EU sammenlignet med de reelle kvoter i fremtiden.

Den underskrevne aftale mangler stadig at få en endelig godkendelse af naalakkersuisut og EU, inden den kan træde i kraft.