Kritik af lange ventetider: Grønland er i sundhedskrise og naalakkersuisut har berøringsangst
Det vakte stor opsigt, da KNR mandag kunne afsløre, at knap halvdelen af de patienter, der nogle dage ringer til lægetelefonen, aldrig bliver ringet op af en læge senere på dagen.
Nu reagerer forhenværende naalakkersuisoq for sundhed for Demokraatit, Anna Wangenheim. Ifølge hende befinder Grønland sig nemlig i en sundhedskrise.
- Der er ikke nogen, der ringer for sjov. Man ringer jo fordi, man gerne vil have kontakt til en læge. Det er en bekymrende udvikling, og jeg er ærgerlig over, at mine forslag til efterårssamlingen ikke er blevet vedtaget, siger hun til KNR.
Halvdelen ringer forgæves
Mandag kunne KNR som nævnt gennem en aktindsigt i data fra det grønlandske sundhedsvæsen påvise, hvordan næsten halvdelen af patienterne, som nogle dage ringer til lægetelefonen, ringer forgæves.
Aktindsigten gav kun indblik i et øjebliksbillede, da Dronning Ingrids Sundhedscenter på grund af ressourcemangel kun kunne trække data ud for 14 dage i marts.
Det har altså ikke været muligt at afdække, om der er tale om en generel tendens. Men ifølge ledende regionslæge i Sermersooq, Jesper Olesen, bliver ventetiderne tilsyneladende ikke kortere:
- Vi har været udfordret igennem længere tid. I hvert fald igennem halvandet år. Vi erkender, at vi ikke har god statistik på problemet. Men vi kan se, at det vokser, sagde han mandag til KNR.
Grønlandske læger vil arbejde i udlandet
Anna Wangenheim var selv naalakkersuisoq for sundhed indtil begyndelsen af 2021. Ifølge hende prøvede Demokraatit allerede dengang at gøre noget ved de lange ventetider. Men projektet blev lagt i graven af det nuværende naalakkersuisut.
- Man kan starte med at tage det konkrete eksempel, vi havde oppe i 2020, dengang jeg selv var naalakkersuisoq for sundhed. Der havde vi et projekt på benene, som blev stoppet i forbindelse med magtskiftet efter valget. Det var et konkret projekt, hvor man etablerede et samarbejde med nogle virksomheder både i Danmark og i udlandet, som har specialiseret sig i at rekruttere udenlandske medarbejdere, siger hun til KNR.
Ifølge direktør for det grønlandske sundhedsvæsen Tina Amondsen er kun 12 grønlændere i øjeblikket i gang med at læse medicin i Danmark. Det er nemlig ikke muligt at læse medicin i Grønland. Men det er ikke en selvfølge, at de studerende vender tilbage til Grønland, når de har færdiggjort deres uddannelse.
Arbejdsbyrden og -mængden i Grønlands sundhedsvæsen kan nemlig være en afskrækkelsesfaktor, påpeger Anna Wangenheim.
Af samme årsag fremsatte hun til efterårssamlingen i Inatsisartut i 2022 et forslag om en undersøgelse af, hvorfor så mange læger vælger at bruge deres uddannelse i udlandet fremfor herhjemme:
- Det blev også afvist. Der er mange ting omkring den kommende sundhedsreform, der mangler at blive afdækket. Men de pakker det ind i, at betænkningen snart er ude, og at man må vente til, at den er klar, med at gøre noget fra politisk side.
Cubanske læger i Grønland
Et andet forslag til at løse rekrutteringsproblemerne kunne ifølge Anna Wangenheim være, at man så mod syd - nærmere specifikt mod Cuba.
Her har et hårdt prøvet sundhedssystem nemlig formået at løfte sig selv op på et internationalt niveau, påpeger Anna Wangenheim. Af samme årsag satte det forhenværende naalakkersuisut et projekt i gang, som skulle undersøge, om cubanske læger kunne komme til Grønland for at arbejde.
Men da Anna Wangenheim til efterårssamlingen tog det forslag op til forhandling, blev også det forkastet:
- Jeg forstår det desværre ikke. Man har en berøringsangst, en frygt. Jeg føler mig nogle gange rimelig frustreret, siger hun til KNR og fortsætter:
- Jeg har en fornemmelse af, at der er en kæmpe administration, der ønsker, at man skal undersøge alt muligt først.
Hvor blev millionerne af?
I begyndelsen af året modtog Dronning Ingrids Sundhedscenter desuden den såkaldte Akutpakke, hvori blandt andet 3,5 millioner kroner skulle bidrage til at nedsætte de lange ventetider på lægetelefonen.
Men også her efterlyser Anna Wangenheim mere åbenhed og gennemsigtighed fra naalakkersuisut og sundhedscenteret om, hvad pengene er blevet brugt til og hvordan:
- Hvad sker der med akutpakken, hvordan kommer den til at virke og hvilken indflydelse har det på hele Nuuk-området? Jeg synes, at det er ærgerligt, siger hun til KNR.
Vil du sige, at Grønland er i sundhedskrise?
- Ja. Det vil jeg. Det er en international sundhedskrise, og det skulle man have været meget mere proaktive omkring.
Men ifølge direktør for det grønlandske sundhedsvæsen Tina Amondsen gør man alt, hvad man kan, for at komme rekrutteringsproblemerne i sundhedsvæsenet til livs:
- Udfordringerne med at rekruttere nok speciallæger i almenmedicin gør, at det i perioder er svært at imødekomme antallet af henvendelser. Sundhedsvæsenets rekrutteringsteam arbejder hårdt på at rekruttere læger og sygeplejersker, allerhelst naturligvis til faste stillinger, men alternativt til kortere ansættelser og vikariater, siger hun til KNR.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, inden artiklens udgivelse, men hun har ikke haft tid til et interview.
