Grønlandsk pige i Tokyo: Skræmmende!

Kristina Hendriksen fortæller her, hvordan det voldsomme jordskælv, der har affødt en kæmpetsunami, føltes:

- Det var skræmmende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Jeg kunne heller ikke ringe til min familie eller venner. Jeg havde ubevidst spændt alle mine muskler så meget under jordskælvet, at alle mine muskler nu er meget ømme, fortæller Kristina der pga. problemer med telefonens netværk under jordskælvet, ikke havde dækning på sin mobiltelefon.

Til april er det fem år siden, Kristina flyttede til Japan. Hun er nu musikstuderende og håber efter eget udsagn at blive i Japan en del år endnu. Hun fortæller, at til at starte med var jordskælvet ikke så kraftigt:

- Det var ikke så kraftigt i begyndelsen, men det blev hurtigt så kraftigt, at tingene begyndte at falde ned, lamperne rystede og vinduerne åbnede af sig selv. Og jeg kunne ikke gøre noget, og jeg har ingen familie her og mine venner bor langt fra det sted jeg bor. Men jeg har en hund, og jeg kunne ikke efterlade den, så jeg blev hjemme hos den indtil jordskælvet ikke var så voldsomt længere. Da jeg gik, kørte elevatorerne ikke og de automatiske døre duede ikke.

Kristina Hendriksen, der bor på ottende etage var dog nået ned og ud, og var derfra taget over til nogle bekendte.

Efter hun kom hjem igen, havde hun fået besked på at være klar til, at forlade sit hjem og tage til et sikrere og mere jordnært sted, da der var sandsynlighed for flere rystelser.

I så fald vil Kristina tage over til sin skole, da nogle af hendes lærere var blevet ovre på skolen, fordi de ikke kunne komme hjem, fordi togene ikke kører.

Kristinas oplevelse af kaos'et er begrænset, da hun efter eget udsagn, bor i en roligere del af byen. Det hun hører er brandbiler der hele tiden suser forbi, men ellers har hun ikke har bevidnet det værste af katastrofen.

Hun og resten af befolkningen er af myndighederne blevet rådet til, at tage mad med der lige er til at spise, vand og en lommelygte med, da alt kan blive mørkelagt.

Kristina tilføjer til sidst:

- Jeg håber, at jeg kommer hjem i god behold engang.

Da vi snakkede med Kristina Hendriksen i dag, var det midt om natten i Japan.