Global flytrafik kan falde med over en milliard passagerer

Antallet af flypassagerer på globalt plan kan falde med 1,2 milliarder i forhold til forventningerne, vurderer USA's luftfartsagentur.
Den internationale organisation for luftfart (ICAO) anslår, at antallet af passagerer på internationale afgange vil falde med to tredjedele i forhold til det forventede antal for årets tre første kvartaler.
Udbruddet af coronavirus har fået flere lande til at annullere afgange og holde luftfartsselskabers fly på jorden.
LÆS OGSÅ Mister mange millioner: Flyveforbud i hele april gør ondt på Air Greenland
Det er blandt andet gået hårdt ud over det skandinaviske selskab SAS, der blot har fløjet med omkring en million passagerer i marts.
Det er 60 procent færre passagerer end i samme måned sidste år.
Luftfartsselskabet Norwegian er også hårdt ramt, og Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er begæret konkurs, hvilket koster 614 personer jobbet i Danmark.
Her i landet har Air Greenland tidligere fortalt, at coronakrisen koster selskabet 'et tocifret millionbeløb'.