Unicef: Giv mere lokal hjælp til børn og unge

- Vi ser, at mange børn i Grønland oplever et svigt både i familiesammenhæng, men også et svigt fra systemets side. At systemet ikke er i en tilstand, hvor man sikrer, at de børn, der har brug for hjælp fra systemet, rent faktisk får den hjælp.

Sådan beskriver programchef i Unicef Grønland, Sara Olsvig, situationen på socialområdet.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut afviser hjælp – danske politikere rækker hånden frem

I efteråret 2016 var hun som naalakkersuisoq for sociale anliggender med til at tage imod en ekstrabevilling på 10 millioner kroner fra Folketinget til børn- og ungeområdet i Grønland.

Det skete et år efter, at hendes forgænger på posten, Martha Lund Olsen (S), havde tøvet med at tage imod en udstrakt hånd til socialområdet fra Folketinget.

Unicef: Mere handling tæt på børnene

De i alt 10 millioner kroner løber frem til og med 2020 og bruges i et samarbejde mellem Selvstyret og Socialstyrelsen under den danske stat.

En opgørelse, som KNR har fået fra Socialstyrelsen i Danmark, viser, hvad pengene ind til nu er gået til.

Det handler blandt andet om en analyse af socialområdet, en kampagne om seksuelle overgreb, vejledningsmateriale om støtte til børn, en netværksgrupper for seksuelt misbrugte børn og kurser for fagfolk på socialområdet.

LÆS OGSÅ Flertal sætter maksimalt pres på Naalakkersuisut på socialområdet

Men det er ikke nok, siger Sara Olsvig nu, som sidste år forlod politik.

- Der er brug for indsatser, der er mere nær de forhold, børnene har.

- At man går mere fra de mange flotte strategier, man har, til en reel handling lokalt, arbejder lokalt og sikrer, at det bliver forankret lokalt, så børnene oplever, at der bliver taget hånd om deres nære udfordringer. Og at den omsorg, de oplever der, er vedvarende og ikke pludselig forsvinder, siger Sara Olsvig.

Vil ikke bestemme samarbejdspartner eller betalere

Unicef samarbejder med Naalakkersuisut om programmet Nakuusa, der forsøger at styrke børns rettigheder og vilkår. Her betaler Unicef – og dermed FN - to tredjedele af udgifterne.

Desuden får Departementet for Sociale Anliggender og flere grønlandske kommuner økonomisk støtte i samarbejde med flere danske fonde og kommuner.

Men for nylig viste DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder" massiv omsorgssvigt for mange børn og unge i Tasiilaq. Det har siden fået et flertal uden om Naalakkersuisut til at kræve, at Siumut og Nunatta Qitornai skal bede Folketinget om yderligere støtte til området.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut styrer mod mindretal på mandag

Men det har naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S), foreløbig afvist. I stedet vil hun rejse til Tasiilaq for at høre, hvad der konkret er brug for i byen. 

Men Partii Naleraq, Demokraterne, IA, Atassut og Samarbejdspartiet har sendt et beslutningsforslag til Inatsisartut, der kræver, at Naalakkersuisut skal bede Danmark om hjælp på socialområdet.

Hos Unicef vil Sara Olsvig ikke vil blande sig i kravet til Naalakkersuisut.

- Vi vil ikke fra Unicefs side gå ind i en politisk diskussion om, hvordan, med hvem og med hvilke penge, der her og nu skal være i et eventuelt samarbejde mellem den grønlandske og danske regering.

LÆS OGSÅ Børnerådet opfordrer politikerne til at oprette omsorgssteder for børn og unge

Grønland lever ikke op til FN's børnekonvention

Men hun slår fast, at Grønland ikke lever op til FN’s Børnekonvention, som Selvstyret har underskrevet.

Det slog FN fast i den seneste eksamination fra 2017 af de grønlandske myndigheders arbejde på børn- og ungeområdet.

Det gælder også på retsområdet, som den danske stat har ansvaret for i Grønland.

- Der er nogen konkrete kritikpunkter, som er rejst fra FN’s side. Blandt andet at man skal være mere handlingsorienteret, og man skal have en national handlingsplan i forhold til børn på tværs af sektorer. Og at der mangler en bedre håndtering af børns sager i retssystemet, siger Sara Olsvig.