GE og SIK: Overordnet er pensionsreformen god

Organisationerne SIK og GE mener, at Naalakkersuisuts nye reform af pensionsalderen grundliggende er fornuftig og nødvendig, men samtidig siger GE's direktør, Brian Buus Pedersen, at dette indgreb er til for at lukke 'dødens gab' i landskassen.
Foto © : Ane-Marie Petersen/KNR
16. november 2015 13:29

Inatsisartut vedtog i fredags et forslag fra Naalakkersuisut om forhøjelse af pensionsalderen fra 65 år til 66 år fra 2017 og senere fra 2021 hæves pensionsalderen med endnu et år til 67 år.

Grønlands arbejdsgiverorganisation, GE, er overordnet tilfreds med forslaget, især når man tænker på, at levealderen her i landet i dag er blevet højere.

Også arbejdernes organisation SIK er tilfreds med Naalakkersuisuts nye lovindgreb.

- Når man kigger på forslaget overordnet, er vi tilfreds med dette, da mange af vores medlemmer mener, at pensionsalderen på 65 år er for lidt og især når en arbejdsplads har en politik der siger, at medarbejderne skal på pension når de når 65 års alderen, selvom mange af arbejderne mener, at de godt kan klare mere, siger altså formanden for SIK, Jess G. Berthelsen.

Læs også Inatsisartut hæver pensionsalderen

Grønlands arbejdsgiver organisation, GE er også overordnet tilfreds med det nye lov, især da levealderen her i landet er blevet højere, siger GE's direktør, Brian Buus Pedersen.

- Vi synes, det er en fornuftig og nødvendig reform, at man, i takt med levealderen gennemsnitlig stiger i Grønland, også justerer og hæver pensionsalderen tilsvarende, så der bliver nogle flere ældre i arbejdsstyrken i længere tid. Og dette vil jo overordnet betyde en styrkelse af den samlede økonomi i landet, siger Brian Buus Pedersen.

Læs også Familieudvalg vil udrydde pensionsmisforståelser hos de ældre

 

Det vil ikke være omkostningsfrit

Men selvom det nye lov er fornuftigt, så er der et lille men, siger Brian Buus Pedersen.

- Det vi er mest kritiske overfor er, at man på den ene siger, at man gerne vil lave en reform men på den anden side påtager sig store og nye omkostninger, siger altså Brian Buus Pedersen og forklarer her hvorfor.

- Fordi der kommer en ydelsesfremgang i alderspension i forhold til i dag. Og det drejer sig om rigtig mange penge. Tidligere har man beregnet dette til mellem 30 og 40 millioner kroner, og fra GE mener vi, at vi ikke har råd til dette i den nuværende situation, hvor det handler om at får lukket 'dødens gab', som man populært siger det, siger GE direktør, Brian Buus Pedersen.

Også arbejdernes organisation, SIK mener der mangler noget i den nye lov, siger Jess G. Berthelsen.

- Vi ser helst, at der kommer flere pensionspenge oveni, når man beslutter sig for at arbejde efter 66 års alderen. Sagde formanden for SIK, Jess G. Berthelsen.