Gælder fra midnat: Alkoholforbud i tre kommuner

Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq indfører midlertidigt forbud mod salg af alkohol.
alkohol, sprut, vodka, gin, whiskey, drinks, fest, bar, værtshus
Så skete det igen: Der er indført midlertidigt forbud mod salg af alkohol i tre af landet fem kommuner. Foto © : Merete Lindstrøm
Skrevet af Christine Hyldal
25. januar 2022 22:53

Nu har Naalakkersuisut sat en stor hammer ind mod corona. 

Fra midnat og frem til og med 1. februar er der forbud mod salg og udskænkning af alkohol i én kommune. Til og med 9. februar gælder forbuddet i to andre kommuner. 

I Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq gælder forbuddet frem til og med 9. februar og i Qeqaata Kommunia gælder det til og med 1. februar.

Restriktioner i Grønland - helt kort
 
  • I hele landet skal du vise coronapas på offentlige steder. Det er restauranter, barer, værtshuse, museer, biografer og så videre.  
Du skal have mundbind på, når du 
  • Er i lokaler med offentlig adgang (butikker, kirker, biblioteker, restauranter og så videre).
  • Når de kører i bus og taxa.

 

  • Restauranter, barer og værtshuse må kun lukke halvdelen af det antal gæster ind, som lokalet er godkendt til
     
  • Frem til 1. februar lukker alle steder, hvor der serveres alkohol, klokken 22. 
     
  • Hvis du er over 15 år og uvaccineret, har du ikek adgang til biblioteker, biografer, værtshuse, restauranter og andre steder med offentlig adgang. Det gælder ikke butikker og offentlig transport. Du skal kunen vise et bevis for at være immun for at få adgang. 


Rejser fra Danmark

  • Fra 26. januar skal du ikke længere vise en negativ test ved checkin i Kastrup. Testkravet ved indrejse fra Danmark bliver simpelthen droppet. 

Det har Naalakkersuisut netop meddelt på deres hjemmeside - halvanden time inden forbuddet træder i kraft.  

- Naalakkersuisut har fået anmodninger fra flere af landets kommuner om at indføre et midlertidig forbud mod salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, står der. 

- Anmodningerne imødekommes og er gældende i Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq fra midnat. 

Flere private fester 

Grunden til forbuddet er den store smittespredning i landet. 

For to uger siden indførte Qeqqata Kommunia et midlertidigt forbud mod salg af alkohol. Det udløb her til aften, men borgmester Malik Berthelsen (Siumut) anmodede Naalakkersuisut om at forlænge det. 

Det er så blevet godkendt i dag - og to kommuner er mere er røget med i puljen. 

- Under den nuværende situation, hvor restauranter og beværtninger er blevet pålagt at holde lukke tidligere, er alkoholforbruget i hjemmene blevet monitoreret tæt fra myndighedernes side, og der er set en stigning i antallet af ”hjemmefester”, skriver Naalakkersuisut om beslutningen. 

- Denne negative udvikling i forbruget af alkohol i hjemmet rammer ikke alene børn og familielivet, men medfører også en øget risiko for spredning af Covid-19, idet man er mindre opmærksomme på smittefaren ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, og hvor man kommer hinanden tættere.

Flere restriktioner starter ved midnat

Meddelesen om det midlertidige forbud lander på samme dag, hvor Naalakkersuisut igen strammede grebet om restriktioner i Grønland. 

De områderestriktioner, som folk i Aasiaat, Ilulissat, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Narsaq, Nuuk, Qaqortoq, Qasigiannguit, Sisimiut og Upernavik og de tilhørende bygder har levet med flere uger, gælder nu for hele landet. 

Det betyder, at alle i hele landet nu skal vise coronapas og bruge mundbind på steder med offentlig adgang. 

Det gælder fra 26. januar og frem til 14. februar. 

LÆS OGSÅ Slut med test for indrejse til Grønland og områderestriktioner gøres landsdækkende

Restriktionen om, at restauranter, værthuse og barer kun må lukke halvdelen af det antal gæster ind, som brandmyndighederne har godkendt lokalerne til, gælder nu også i hele landet. 

Ny teststrategi

Teststragien er ændret, så det kun er få mennesker med fare for at udvikle alvorlig sygdom med covid, der kan få en PCR-test på testcentrene: 

Det er ældre og folk med hjerte- og lungesygdom med symptomer. 

Dermed er det i langt højere grad folks eget ansvar at raskmelde sig, teste sig selv derhjemme og blive isoleret derhjemme uden at kontakte læge eller sygehus, hvis coronaen er som forkølelse eller influenza. 

Det sker, fordi testfaciliteterne på centre og sygehuse slet ikke kan følge med længere. 

Det er også pålagt restauranter, barer og værtshuse at lukke klokken 22 frem til 1. februar.

Ifølge Naalakkersuisut sker det, fordi landet er i den såkaldte "fase 3, hvor der er udbredt og vedvarende smittespredning med stignde pres på sundhedsvæsenet."

Derfor teststrategien blevet ændret. Det blev den for to uger siden, og siden har kun dem, der bliver alvorlige syge, fået adgang til en PCR-test. Alle andre skal blive hjemme, tage en kviktest og raskmelde sig selv.

Derfor er der reelt heller ikke et præcist overblik over hvor mange, der er smittede. Kort inden den nye teststrategi blev indført, var køerne foran testcentre og sygehuse uendelige - og smittetallet ramte det hidtil højeste i landet: 2.718 var registreret smittede over næsten hele landet. 

LÆS OGSÅ 214 nye smittede – og to børn er indlagt

I april 2020 blev der også indført et midlertidigt alkoholforbud i Nuuk på grund af corona. Også dengang var argumentet, at druk til privatfester var med til at sprede corona - og at det i sidste ende gik ud over børn. 

Siden dengang har Qeqaata Kommunia også haft et midlertidigt forbud mod salg af alkohol. Ud over det nuværende, var der også et i sommer.