Slut med test for indrejse til Grønland og områderestriktioner gøres landsdækkende

Danmark og Færøerne dropper restriktioner og anbefalinger, men i Grønland strammes der.
Pele Broberg, der er vikariende naalakkersuisoq for sundhed, på pressemødet sammen med landslæge Henrik L. Hansen. Foto © : KNR
Skrevet af Christine Hyldal
25. januar 2022 13:21

Hvis du gik og håbede, at det snart er slut med corona-restriktioner i Grønland, så kan du godt tro om igen.

Grønland gør nemlig ikke som for eksempel Danmark og Færøerne. Tværtimod. Hvor resten af rigsfællesskabet åbner, og dropper restriktioner og anbefalinger, så strammer Grønland til.

Restriktioner i Grønland - helt kort
 
  • I hele landet skal du vise coronapas på offentlige steder. Det er restauranter, barer, værtshuse, musser, biografer og så videre.  
Du skal have mundbind på, når du 
  • Er i lokaler med offentlig adgang (butikker, kirker, biblioteker, restauranter og så videre).
  • Når de kører i bus og taxa.

 

  • Restauranter, barer og værtshuse må kun lukke halvdelen af det antal gæster ind, som lokalet er godkendt til
     
  • Frem til 1. februar lukker alle steder, hvor der serveres alkohol, klokken 22. 
     
  • Hvis du er over 15 år og uvaccineret, har du ikek adgang til biblioteker, biografer, værtshuse, restauranter og andre steder med offentlig adgang. Det gælder ikke butikker og offentlig transport. Du skal kunen vise et bevis for at være immun for at få adgang. 


Rejser fra Danmark

  • Fra 26. januar skal du ikke længere vise en negativ test ved checkin i Kastrup. Testkravet ved indrejse fra Danmark bliver simpelthen droppet. 
     

Det er netop kommet frem på et pressemøde, som landslæge Henrik L. Hansen og Pele Broberg (Naleraq), der er vikariende naalakkersuisoq for sundhed, har holdt. 

De områderestriktioner, som folk i Aasiaat, Ilulissat, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Narsaq, Nuuk, Qaqortoq, Qasigiannguit, Sisimiut og Upernavik og de tilhørende bygder har levet med flere uger, gælder nu for hele landet.

Det betyder, at alle i hele landet nu skal vise coronapas og bruge mundbind på steder med offentlig adgang.

Det gælder fra i morgen og frem til 14. februar. 

Men hvorfor strammer Grønland, når Danmark, Island og Færøerne går det modsatte?

Der er væsentlige forskelle, siger landslægen.

- Her i landet aflyser vi og udsætter behandlinger, der ikke er akutte. Vi har udfordringer med at rekruttere personale, og der er ikke rum til, at der kommer væsentligt flere indlagte på nuværende tidspunkt.

- Vaccinationsdækningen er væsentligt lavere her end i Danmark, Island og på Færøerne. Det er en væsentlig faktor for vores status lige nu.

- Vi har også stoppet smitteopsporingen. Det er en logisk konsekvens af, at teststrategien skulle laves om. Vi finder ikke længere de smittede i særligt stort omfang. I andre lande er der stadigvæk smitteopsporing på et eller andet niveau, og det har en smittedæmpende effekt. Så Grønland er bare i en helt anden situation, siger Henrik L. Hansen.

Teststrategien blev ændret for to uger siden. Nu er det kun dem, der bliver alvorligt syge, der kan få en PCR-test. Alle andre skal blive hjemme, tage en kviktest og raskmelde sig selv. 

Slut med test når du rejser fra Danmark

Og så tilbage til dagens stramninger. 

Restriktionen om, at restauranter, værthuse og barer kun må lukke halvdelen af det antal gæster ind, som brandmyndighederne har godkendt lokalerne til, gælder nu også i hele landet. 

Og så er der endnu en stor ændring: Fra i morgen er det ikke længere et krav at vise en negativ PCR-test ved checkin i Kastrup. Det er altså ikke længere et krav at man lader sig teste før afrejse til Grønland fra Danmark.

Uvaccineret? Så kommer du ikke på bar

Og vi fortsætter i det restrktive spor.

Uvaccinerede på 15 år eller ældre bliver nægtet adgang til offentlige lokaler, medmindre de skal på arbejde på det pågældende sted. De skal altså også vise deres coronapas frem - eller et bevis på immunitet, hvis de har været smittet med covid-19. 

Det sker, fordi uvaccinere ligesom de fleste andre ikke kan få en PCR-test, så de kan bruge coronapasset. 

Så coronapasset er bliver ved med at være et helt centralt i de nye restriktioner i hele landet. Man kommer simpelthen ikke ind på en restaurant, bar eller et biliotek uden at vise det. Heller ikke selv om vores positive coronatest fra hjemmestesten på køkkenbordet ikke bliver overført til passet.

- Så hvorfor holder I overhovedet fast i coronapasset, når folk kan være smittede uden, at det bliver registreret i passet?

- Der er stadig brug for passet, siger naalakkersuisoq Pele Broberg. 

- Når man skal ind på et offentligt sted, skal man bevise, at man ikke er syg. Det gør vi for at holde smitten nede og passe på sundhedsvæsenet. 

Vi er i en situation, hvor vi fortsat er interesserede i at sprede epidemien over en længere periode, end hvis den bare kører. Der er meget gang i smittespredningen. Meget personale på sygehusene er sygemeldt, og vi har problemer med at rekruttere personale fra Danmark. Det er en udfordring, siger landslæge Henrik L. Hansen.

Ny teststrategi

Teststragien er ændret, så det kun er få mennesker med fare for at udvikle alvorlig sygdom med covid, der kan få en PCR-test på testcentrene: 

Det er ældre og folk med hjerte- og lungesygdom med symptomer. 

Dermed er det i langt højere grad folks eget ansvar at raskmelde sig, teste sig selv derhjemme og blive isoleret derhjemme uden at kontakte læge eller sygehus, hvis coronaen er som forkølelse eller influenza. 

Det sker, fordi testfaciliteterne på centre og sygehuse slet ikke kan følge med længere. 

Lukker klokken 22 resten af januar

Og så er der to restriktioner, som var planlagt til at udløbe ved midnat: Det er forbud mod salg af alkohol i Qeqqata Kommunia, og restauranter og barer, der skal lukke klokken 22.

Hvis du havde glædet dig til at hænge ud på en bar til lukketid i morgen aften, må du desværre ændre dine planer. Partiformændene er blevet enige om at forlænge dén restriktion, så barer, restauranter, caféer og værtshuse (alle steder, der serverer alkohol), fortsætter med at have lukket mellem klokken 22 og 05 resten af januar.

Til gengæld står forbuddet mod salg af alkohol i Qeqqata Kommunia til at udløbe ved midnat – ligesom det var planlagt. 

Bogmester Malik Berthelsen (Siumut) ønsker dog at få det udsat måneden ud.