Tronskifte: Fra et pligtbesøg i 1921 til idoler på væggene i private hjem
Søndag overlader dronning Margrethe 2. tronen og derved titlen som regent for hele rigsfællesskabet til kronprins Frederik.
I den anledning har KNR spurgt historiker Ujammiugaq Engell, hvad Grønland betyder for kongehuset, men også hvad kongehuset betyder i Grønland.
En historie, hun også folder ud netop søndag, hvor hun gæster Hotel Nordbo i Nuuk og sætter ord på kongehusets historie med Grønland, for Grønland og i Grønland i forbindelse med tronskiftet.
Men hun har løftet lidt af sløret for os, og det er en fortælling, der går helt tilbage til 1500-tallet, kommer forbi det første royale besøg i 1921 og de kulørte ugeblade, vi kender i dag.
- Historisk set ved man i Danmark, at der er noget oppe nordpå helt tilbage fra 1500-tallet under Margrethe 1., starter Ujammiugaq Engell.
Og så er rammen sat for en fortælling, der løfter sløret for, at Grønland bliver dansk ved en tilfældighed, om kongelige, der sloges meget med svenskerne, og derfor nedprioriterede at besøge Grønland, men også en fortælling, der byder på fascination, accept og ægte kærlighed.
200 år efter Hans Egede
- Flere forskellige konger gennem tiden – blandt andet Christian 4. forsøger at finde ud af, hvad der gemmer sig oppe nordpå, men da det er dyrt at rejse herop i hans tid, og han tit lå i krig med svenskerne, måtte rejsen nordpå sættes lidt i bero.
Derfor er det først da dronning Margrethes bedstefar, kong Christian 10, og dronning Alexandrine i1921 besøger os, at royale sætter deres ben på grønlandsk jord. 200 år efter Hans Egede.
- Det besøg var meget af pligt, for i 1921 fik man grundfæstet, at hele Grønland tilhørte Danmark, og kun Danmark, selvom nordmændene gerne ville have fingre i østkysten.
- Derfor måtte man hellere få kongen herop, hvis man virkelig mente, at det var ham, der bestemte. Men turen blev kort, og det var den eneste fra det kongepar, fortæller Ujammiugaq Engell
Skarp kontrast til i dag
Den fortælling står i skarp kontrast til kongehuset i dag og dronningens forhold til landet. Hun er sammen med sine forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, den første til at vise interesse og begejstring for Grønland.
- Det er helt tydeligt første gang, hun er her som prinsesse Margrethe, at det er hende, der forankrer den kærlighed, der er til vores land fra de kongelige i dag. Hun begynder at rejse her op meget mere og er villig til at rejse ud i de små bygder.
- Hun behøvede det ikke, men hun gør det. Kommer ud i de små bygder og sidder til højbords, som derude godt kan være et meget lavt bord, og hun har altid gjort det, fortæller historikeren.
Og det er ifølge hende noget af forklaringen på, hvorfor kongehuset er så populært heroppe. Fordi de kongelige møder folk i øjenhøjde.
- Hvis ikke dronningen har brugt ordene til at udtrykke sin kærlighed til landet, så har hun på anden vis vist, at hun accepterer og elsker, det hun ser, siger Ujammiugaq Engell.
Og hendes kærlighed har hun smittet kronprinsen med, fortæller Engell, og kærligheden er gengældt pointerer hun.
- For generelt er der en stor kærlighed til kongehuset fra folket også.
Danmarks royale ugeblad
Og når man spørger hende hvorfor, peger hun blandt andet på det første ugeblad i Grønland: Billedbladet.
- Det man læste som fritidslæsning var om kongehuset, og næsten kun om kongehuset, og derved var det også nogle af de første popidoler, som grønlænderne havde. Folk brugte billederne af de kongelige til at hænge op i hjemmet.
- Det kombineret med den kærlighed der kommer fra Frederik 9., dronning Ingrid og senere dronning Margrethe og kronprins Frederik gør, at vi som folk føler os sete, og føler en relation til dem, fordi det er vores konger, dronninger, prinser og prinsesser.
- Og det er det, kongehuset kan. Det skaber sammenhold, også mellem to nationer, der måske ikke altid kan finde hinanden, og derfor betyder det noget for os, siger Ujammiugaq Engell.
