ICC konkluderer: Forurening, skibstrafik og misinformation er store problemer
Mange problemer blev nævnt, da Inuit Circumpolar Council (ICC) drøftede, hvordan ICC kan forbedre jagt- og fødevaresikkerheden for inuit, men særligt tre erfaringer gik igen hos de tre medlemmer Grønland, Alaska og Canada.
Det skete under ICC såkaldte delegeretmøde i Ilulissat, hvor organisationen samlede deres medlemmer fra Grønland, Alaska, Canada og Chukotka (Rusland).
Formand for KNAPK, Nikkulaat Jerimiassen, deltog i onsdagens møde. Han mener, at den største udfordring for fangerne herhjemme er naturforurening.
- Jeg betragter det som en trussel mod vores fangstdyr, at vi selv forurener naturen, når vi udleder vores affald i havet. Skibstrafikken forurener også vores natur. Det betyder, at vi mister is, siger han til KNR.
Netop problemet om at miste is er noget, som Adamie Delisle Alaku fra Canada genkender.
Han er medlem af ICC Canada og næstformand i inuitorganisationen Makivik Corporation, hvor han er en del af departementet for Environment Wildlife Research.
- Vi oplever mange af de samme problemer som andre folk i Arktis. Hvad end det handler om klimaforandringer eller invasive arter. Et af de problemer, jeg hører gentagende gange er, at vi mister vores is. Is, som vores adgang til transport, jagt og fiskeri er afhængig af, siger han.
Forurening med skibe
Stigende marinetrafik med krydstogt- og fragtskibe fyldte også i onsdagens debat.
- Der kommer flere og flere krydstogtskibe. Hvis vi ikke regulerer og laver begrænsninger, så vil deres forurening fortsætte, siger Nikkulaat Jerimiassen.
Netop konsekvenser af høj skibstrafik er et af de problemer, som Crawford Patkotak fra ICC Alaska bider mærke i.
Han bor i det nordlige Alaska, hvor han også er bestyrelsesmedlem i sit amt, North Slope Borough. Derudover er han formand for Arctic Slope Regional Corporation.
- Fragttrafikken mellem Alaska og Rusland er øget. Der er behov for kontrol. Skibene sejler ind i hvaler og andre pattedyr, siger han og fortsætter:
- Tusindvis af havpattedyr bliver dræbt ved, at fragtskibene sejler ind i dem. Vi ser også store problemer med spøgelsesnet, hvor havpattedyr bliver viklet ind dem.
Nikkulaat Jerimiassen kan genkende problemet med, at fangstdyr kommer til skade.
- Vi kan fjerne trusler omkring øget trafik via lovgivning. Det gør vi ved at samarbejde med International Maritime Organization (IMO), hvor vi laver aftaler om sejlruter, så vi undgår at skade fangstdyrene, siger han.
Inuitviden er gyldig viden
Et tredje problem, der gik igen hos de tre medlemslande var, at inuits egen viden om jagt og fødevarer ikke betragtes som gyldig.
- Vi skal forsikre os om, at fangernes viden er lige så gældende som forskernes, sagde Nikkulaat Jerimiassen under mødet.
Adamie Delisle Alaku kan i høj grad genkende frustrationen.
- Det er vigtigt, at vi får korrekt data. Derfor skal inuit være med til at afgøre, hvilke undersøgelser, der skal prioriteres, siger han.
Han mener, at misinformation er en af de største trusler mod inuit i Canada.
- Verden tror, at isbjørnene er ved at uddø, men det modsatte er faktisk ved at ske. I min region i Canada trives isbjørnene, siger han.
For at løse problemet arbejder han i sin region med at etablere landaftaler, der kræver, at man inkluderer inuit i jagt- og vildtforvaltning. Alligevel oplever han, at aftalerne ikke tages seriøst, og at forskernes studier vægtes højere end inuits viden.
- Vi er folket, der bor på disse landområder hele året. Vi ved, hvad der sker i vores natur, siger Adamie Delisle Alaku.
Udover jagt- og fødevaresikkerhed har ICC drøftet emner såsom forvaltning af havet og oprindelige folks sprog.
ICC mødes igen til deres næste generalforsamling i 2026.
