ICC mødes i Ilulissat: Hvordan ser inuits fremtid ud?

For første gang nogensinde mødes ICC's medlemmer til delegeretmøde, og Grønland er vært.
Sara Olsvig er international formand for ICC. Det blev hun i juni sidste år, hvor organisationens 14. generalforsamling blev afholdt. Foto © : KNR/Johansinnguaq Olsen
Skrevet af Teitur Larsen
17. juli 2023 14:10

Fra 17.-19. juli samles inuit på tværs af de arktiske statsgrænser i Ilulissat til delegeretmøde i Inuit Circumpolar Council (ICC).

- I mange internationale processer er der ikke en stærk stemme for de folk, der er få af, siger international formand for ICC, Sara Olsvig.

Siden ICC blev stiftet 1977, har organisationen kæmpet sig til særlige statusser i FN og Arktisk Råd. Derfor kan de i dag bringe inuits egne budskaber ind i de internationale forhandlinger, der i sidste ende har betydning for den enkelte inuk.

Når organisationens medlemmer mødes i Ilulissat, skal de drøfte nogle af de emner, de vil bringe til de internationale forhandlinger.

Hvad laver ICC egentlig?

Sara Olsvig har de seneste måneder været med til forhandlingerne om en international plastikkonvention. Altså en konvention imod at forurene med plastik i naturen.

- Det er vigtigt, vi får denne konvention, fordi meget af den forurening, der kommer af plastik, ender i vores fødevarer og natur, siger Sara Olsvig.

Plastikforurening påvirker ikke kun inuits fødevaresikkerhed, men det påvirker en central del af kulturen, hvor det er vigtigt, at alle har adgang til deres traditionelle fødevarer.

Hvad er ICC?

  • ICC international blev stiftet i Alaska i 1977.
  • ICC er den internationale organisation, der repræsenterer 180.000 inuit fra de fire arktiske stater Grønland, Canada, Alaska og Chukotka (Rusland).
  • Organisationen arbejder for at fremme inuits rettigheder på forskellige internationale platforme med emner, der vedrører Arktis.
  • ICC har en status som permanent deltager i Arktisk Råd.

Den 12. juli kom det frem, at fangerne i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med PFAS.

Årsagen er, at de spiser isbjørne, tandhvaler og ringsæler, der indeholder høje koncentrationer af det sundhedsskadelige stof.

ICC kæmper blandt andet for, at inuit kan spise den mad, der er bedst for dem, uden at de skal bekymre sig om sundhedsrisikoen.

- For det er nødvendigvis ikke sundere for os at overgå til importerede fødevarer fra andre lande. Der ser vi effekter såsom diabetes og andre følgesygdomme, der er forårsaget af kostændringer hos inuit, siger Sara Olsvig.

Hun forstår godt, at det kan virke lidt højtflyvende, at ICC deltager i det ene og andet forhandlingsmøde om eksempelvis en plastikkonvention, men det har altså betydning, forklarer den internationale formand:

- I sidste ende gør vi det, fordi det påvirker levevilkårene og sundheden for det enkelte menneske.

Første delegeretmøde nogensinde

Grønland har i øjeblikket formandskabet i ICC med Sara Olsvig i spidsen. Det blev afgjort ved organisationens generalforsamling sidste år.

Medlemmerne plejer kun at mødes fysisk til generalforsamlingerne hvert fjerde år, men på grund af coronapandemien foregik sidste års samling online. Der blev medlemmerne enige om, at de skulle mødes fysisk, imens Grønland har formandskabet.

Derfor besluttede de at afholde et såkaldt delegeretmøde for første gang i organisationens historie.

- Det er et arbejdsmøde, hvor vi i fem workshops kommer til at drøfte, hvordan vi vil arbejde videre med de hovedtemaer, som vi har aftalt, vi vil arbejde med i de fire år, hvor Grønland har formandskabet, siger Sara Olsvig.

Medlemmerne skal drøfte emner såsom forvaltning af havet, infrastruktur, jagt- og fødevaresikkerhed, oprindelige folks sprog og organisationens struktur.

50-års fejring

Når delegeretmødet er slut, starter en ny begivenhed i Ilulissat.

Fra 20.-21. juli vil ICC sammen med Samerådet være værter for 50-årsfejringen af Arctic Peoples Conference. Fejringen skal markere første gang oprindelige folk i Arktis mødtes til en konference i 1973 på Christiansborg.

Deltagerne skal drøfte, hvad der er sket de seneste 50 år. For der er sket rigtig meget siden 1973, forklarer Sara Olsvig.

- FN har vedtaget en deklaration for oprindelige folks rettigheder. Mange oprindelige folk har oprettet deres egne repræsentative institutioner som for eksempel parlamenter og regeringer. Der er også kommet nye selvstyreordninger på tværs af Arktis.

- Forholdet til Arktis er også ændret. Vi har været igennem en kold krig, og nu er vi en ny geopolitisk situation, siger hun med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine.

På grund af krigen i Ukraine deltager inuit fra Chukotka ikke til Arctic Peoples Conference.

ICC’s medlemmer fra Chukotka er ikke udelukket fra det delegeretmøde, men vil på grund af krigen i stedet deltage online.