Arktisk Råd på pause: Det har særligt konsekvenser for oprindelige folk

Det er afgørende, at Arktisk Råd overlever den krise, rådet befinder sig i, mener international ICC-formand Sara Olsvig.

Skrevet af Ann-Sophie Greve Møller

11. maj 2023 15:58

- Der er store ting, der er på spil. Og det er efter ICC’s mening meget, meget vigtigt, at vi har et Arktisk Råd i fremtiden også.

Sådan siger international formand for Inuit Circumpolar Council (ICC) Sara Olsvig om Arktisk Råd, der står i den værste krise i rådets levetid siden 1996.

Formandskabet for Arktisk Råd har i dag skiftet hænder, hvor Norge har overtaget formandskabet efter Rusland.

Hvad er Arktisk Råd

Arktisk Råd startede i Ottawa i 1996 som et mellemstatslig samarbejde mellem de otte lande, der grænser op til Arktis, og seks repræsentative oprindelige folkeslag.
Ifølge Ottawa-deklarationen har Arktisk Råd til formål at fremme samarbejdet imellem landene i fælles arktiske spørgsmål – særligt bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.
De otte medlemslande af Artisk Råd er Canada, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA og Kongeriget Danmark inklusiv Grønland og Færøerne.
Derudover er seks organisationer for oprindelige folk, inklusiv ICC, medlemmer af rådet og en lang række observatører, både ikke-medlemslande, internationale organisationer og NGO’er.
Hvert andet år holder Arktisk Råd ministermøde, hvor formandskabet bliver overdraget til et nyt land. Formandskabet går på skift.

Kilde: Arktisk Råd

Vis mere

Nu står Norge over for et afgørende arbejde.

I marts sidste år valgte syv af Arktisk Råds otte medlemslande at trække sig fra alt arbejde i regi af rådet i protest mod Ruslands invasion i Ukraine. Det efterlod Rusland alene og et Arktisk Råd på pause.

På trods af det består rådet fortsat af blandt andet otte medlemslande – inklusiv Rusland.

Og selvom noget af arbejdet delvist er genoptaget, har pausepolitikken store konsekvenser for særligt de oprindelige folk, mener international formand for ICC Sara Olsvig.

- Det, som man er meget bekymret for at miste, hvis man ikke har et Arktisk Råd, er det unikke samarbejde. Vi har et samarbejdsforum, som er så unikt i sin struktur, hvor det er stater og oprindelige folk, der sidder sammen rundt om bordet, siger hun.

Samarbejde på tværs er afgørende

Kritikken af pausepolitikken har særlig lydt fra oprindelige folk, der lever på tværs af landegrænser, som blandt andet inuit.

Ifølge netmediet Altinget kom det til udtryk på konferencen Arctic Encounters, som blev afholdt i Alaska i marts sidste år.

Læs også Norge overtager formandskabet for Arktisk Råd: - Et spørgsmål om rådets overlevelse

Pausepolitikken blev ifølge Sara Olsvig vedtaget af rådets medlemslande – med undtagelse af Rusland – uden at de seks organisationer for oprindelige folk, som er en del af rådet, blev hørt.

Og det kræver et stort arbejde at indhente den viden, der er gået tabt som følge af pausen, siger hun.

- Udviklingen i Arktis er så afhængig af, at man kan samarbejde på tværs af landegrænser, når det gælder klimaændringer, miljøet og miljøbeskyttelse generelt, siger Sara Olsvig.

Sikre overlevelse

Derfor er det en mærkesag for ICC, at rådet overlever krisen.

- Arktis Råd er utroligt vigtig, fordi det er her, man drøfter udviklingen i Arktis, klimaforhold, miljøforhold og samarbejde på tværs af statsgrænser, siger Sara Olsvig.

Norge er også indstillet på, at formandskabets største opgave bliver Arktisk Råds overlevelse.

Det sagde statssekretær i Udenrigsdepartementet i den norske regering Eivind Vad Petersson til Sermitsiaq.AG.

- Ved omstændigheder med stor krig i Europa handler det om at sørge for, at Arktisk Råd overlever, det er det vigtigste.

- Vi skal fortsætte samarbejdet for at løse udfordringerne i Arktis, og det er Arktisk Råds opgave at finde løsninger på klimaforandringernes udfordringer og skabe samarbejdsinitiativer for dem, der faktisk bor i Arktis, sagde han til Sermitsiaq.AG.

Norge har formandsskabet i to år. Derefter er det Danmark og Grønland, der overtager formandsskabet i 2025.