Norge overtager formandskabet for Arktisk Råd: - Et spørgsmål om rådets overlevelse
Efter to år, hvor Rusland har haft formandskabet over Arktisk Råd, overtager Norge i dag formandskabet over rådet.
Det sker ved, hvad der skulle have været et ministermøde, som i år foregår online.
For i stedet for at mødes på toppolitiker-niveau i den russiske by Salekhard, som oprindeligt var planen, foregik mødet virtuelt via et videolink.
Samtidig var ingen af ministrene fra de vestlige medlemslande - Canada, USA, Rusland, Finland, Island, Norge, Sverige og Kongeriget Danmark - tilstede på det virtuelle møde.
Derimod var medlemsstaterne repræsenteret af embedsfolk, ligesom de seks organisationer for oprindelige folk, som også er rådsmedlemmer, deltog virtuelt.
I marts sidste år valgte syv af de otte medlemslande at trække sig fra alt arbejde i regi af rådet, hvilket efterlod Rusland alene og et Arktisk Råd på pause. Det skete som protest mod Ruslands invasion i Ukraine.
Og det har efterladt Arktisk Råd i den hidtil største krise i rådets levetid siden 1996, fortæller forsker i udenrigsforhold på Ilisimatusarfik Rasmus Leander.
- Der er virkelig store konsekvenser forbundet med pausen. Klimaforandringer står ikke stille, og der er en masse klimadataindsamling, som går tabt, siger Rasmus Leander, der er centerleder af Nasiffik, center for udenrigs- og sikkerhedspolitik, på Ilisimatusarfik.
Intet råd uden Rusland
Tilbage i marts sidste år understregede Arktisk Råd, at rådet fortsat har otte medlemslande inklusiv Rusland.
Men uden en udsigt til afslutningen på krigen i Ukraine er rådet i vildrede.
For samtlige medlemmer af rådet er enige om, at der ikke findes et Arktisk Råd uden Rusland, der fylder godt 50 procent af Arktis.
- Arktisk Råd har været en succes på mange områder, og det vil det ikke kunne være, hvis ikke Rusland er med. Men der er ikke en traktat med en præcis køreplan til, hvad man gør i denne situation, siger Rasmus Leander.
Om rådet overhovedet kan overleve krisen, bliver det store spørgsmål under Norges formandskab, siger Rasmus Leander fortsat.
Han vurderer, at det trods alt er heldigt, at det netop er Norge, der bliver formand for rådet de næste to år, og ikke en af de større stater.
For med en større stat som USA vil det være sværere at holde geopolitikken ude af Arktisk Råd, som det altid har været meningen.
- Norge er i denne sammenhæng en småstat, så de vil ikke kunne styre den geopolitiske udvikling. Jeg kunne næsten ikke forestille mig en bedre formand for rådet, som situationen er nu.
- Dermed ikke sagt, at det kommer til at lykkes. Det kan være, det bliver enden på Arktisk Råd under norsk formandskab, fordi man simpelthen ikke kan løse den russiske knude, siger Rasmus Leander.
Norge er klar
Også Norge er indstillet på, at formandskabets største opgave bliver Arktisk Råds overlevelse.
Det sagde statssekretær i Udenrigsdepartementet i den norske regering Eivind Vad Petersson til Sermitsiaq.AG.
- Ved omstændigheder med stor krig i Europa handler det om at sørge for, at Arktisk Råd overlever, det er det vigtigste.
- Vi skal fortsætte samarbejdet for at løse udfordringerne i Arktis, og det er Arktisk Råds opgave at finde løsninger på klimaforandringernes udfordringer og skabe samarbejdsinitiativer for dem, der faktisk bor i Arktis, sagde han til Sermitsiaq.AG.
Men ikke alle tror på overlevelsen.
Folketingsmedlem og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) skrev i april sidste år i en kommentar på mediet Altinget, at Arktisk Råd er afgået ved døden efter krigen i Ukraine.
I stedet forudser han at vitale beslutninger for Arktis fremover vil blive taget i EU og NATO.
- Det taler for et større engagement i de to fora fra hele Rigsfællesskabet, skrev han på Altinget.
KNR har forsøgt at få et interview med den danske udenrigsminister Lars Løkke (M), men det har ikke været muligt før deadline. Vi ville gerne have spurgt Lars Løkke om, hvad ministerens forventninger er til Arktisk Råds ministermøde i dag, og om han mener, at rådet kan overleve.
