Børnetalsmanden om 30 år med børns rettigheder: Fortsat alvorlige krænkelser

Det er præcis 30 år siden, at Grønland bandt sig FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Men til trods for mange års arbejde med børns rettigheder er der stadig lang vej til at sikre en bedre fremtid for børnene, mener børnetalsmanden.
30-års jubilæet skal bruges til at kigge fremad og sikre en bedre fremtid for børnene, mener Børnetalsmanden. Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Mikkel G. Rasmussen
11. maj 2023 07:02

11. maj 1993.

Det er datoen, hvor Grønland forpligtede sig selv til at leve op til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Underskriften betyder, at landet skal følge og arbejde for at implementere de i alt 54 artikler, som konventionen indeholder.

Det er nu præcis 30 år siden, at det arbejde begyndte.

Men faktisk mener Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge, at der til trods for de mange år ikke er ret meget at glæde sig over.  

- Når vi tænker på, at der nu er gået 30 år, siden Grønland tiltrådte FN’s Børnekonvention, så er det faktisk ret nedslående, at vores børn og unge ikke har det bedre, udtaler børnetalsmanden i en pressemeddelelse.

Derfor står det også lysende klart for hende at 30-års jubilæet skal bruges til at igangsætte handling, som skal sikre en bedre fremtid for børn og unge.  


Lang vej endnu

I slutningen af 2022 udgav Naalakkersuisut deres handlingsplan for hvordan landet skal efterleve FN´s Konvention om barnets rettigheder i perioden fra 2023-2030.  

Handlingsplanen indeholder 24 initiativer, som retter sig mod alle børn, institutioner og omsorgsgivere.

Handlingsplanens initiativer:

Initiativerne indeholder i alt fem forskellige emner:

  • Børns stemme
  • Familie, tryghed og rammer
  • Beskyttelse mod vold, overgreb og misbrug
  • Uddannelse og udvikling
  • Sundhed og en levestandard der sikrer udvikling

Men handlingsplanen er mangelfuld og uden retning, mener Aviâja Egede Lynge:

- MIO’s vidensindsamling fra hele landet viser tydeligt, at der er 19 artikler i konventionen, der ikke efterleves, og det er altså alvorlige krænkelser af børns rettigheder, der er tale om, siger hun og fortsætter:

- Der må ikke gå 30 år mere uden tilstrækkelig handling på området, for så ender vi med at miste generationer af børn og unge på det.

Børnetalsmanden oplever dog, at politikerne de seneste år er begyndt at komme rigtig godt med, og at de tager området alvorligt.

Men hun mener dog, at det er nødvendigt, at politikerne nu tager skridtet videre og sikrer hjælp til børnene og familierne lokalt og afsætter de nødvendige økonomiske midler til at hjælpe dem.

Handlingsplanen skal opdateres

Og spørgsmålet om, hvorvidt handlingsplanen, som blev udarbejdet i efteråret sidste år, er god nok, blev vendt på forårssamlingen den 2. maj.

Her første behandlede Inatsisartut-medlemmerne IAs forslag om, at Naalakkersuisut på ny pålægges at udarbejde en handlingsplan for efterlevelse af FN’s Børnekonvention.

Hos IA mener de nemlig, der mangler en landsdækkende plan, og at det er på tide, man begynder at leve op til målet om at sikre børns rettigheder.

Efter behandlingen i Inatsisartut besluttede Naalakkersuisut at indstille forslaget til vedtagelse, og derfor ligger forslaget nu på bordet hos Familie- og Sundhedsudvalget.

Og bliver forslaget endeligt vedtaget, håber Børnetalsmanden, at en opdateret handlingsplan, ikke bare er et forsøg på at slukke ildebrande.

- Vi har brug for en handlingsplan for efterlevelse af FN’s Børnekonvention, som er meget mere ambitiøs og helhedsorienteret end den vi har nu. Ellers risikerer vi at stå med de samme udfordringer om 30 år, siger Børnetalsmanden.

30 års dagen bliver torsdag aften markeret i Katuaq i Nuuk, hvor der vil være taler fra blandt andet Mimi Karlsen og generalsekretæren i UNICEF Danmark, Susanne Dahl.