MIO om børnekonvention: Øremærk penge til inddragelse af borgerne
Når det ringer ind til Inatsisartut-samling til efteråret, vil fremlæggelsen af den nationale handlingsplan for efterlevelse af FN's børnekonvention stå som et af punkterne - ihvertfald ifølge Naalakkersuisoq for børn Paneeraq Olsens (N) planer.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut: Dyrt at indarbejde børnekonvention til grønlandsk lov
Det giver unægtelig nogle forventninger hos børnetalsmand Aviâja Egede Lynge:
- Jeg forventer, at denne her nationale handlingsplan er en langsigtet og koordineret plan for, hvordan vi som land løfter alle de punkter, som vi ikke følger i FN's børnekonvention, og det er rigtig mange forskellige artikler i FN's børnekonvention, som vi mangler at få set på, siger hun til KNR.
Et glemt stykke papir
Børnetalsmanden har dog også sine bekymringer i forhold til den kommende nationale handlingsplan:
- Det, som jeg er bekymret for, i forhold til udarbejdelsen af denne her nationale handlingsplan er, at man ikke har øremærket penge til inddragelse af befolkningen.
- Det gør, at jeg er rigtig bekymret for, at vi får endnu en handlingsplan, der ryger ind i et arkiv, og ikke bliver et arbejdsværktøj, og dét, der skal til for at løfte hele området som samfund, siger Aviâja Egede Lynge.
Hvad er FN’s børnekonvention?
Ifølge Børnerådet i Danmark, som er et statslig råd, der skal sikre børn og unges rettigheder, så handler børnekoventionen om en række retningslinjer, som lande skal følge.
I Danmark gælder konventionen for alle under 18, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børns grundlæggende rettigheder, for eksempel mad, sundhed og et sted at bo.
- Børns ret til udvikling, for eksempel skolegang, fritid, leg og information.
- Børns ret til beskyttelse, for eksempel mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
- Børns ret til medbestemmelse, som for eksempel indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Læs mere om børnekonventionen her.
Kilde: Børnerådet.
Hun mener nemlig at inddragelse vil gøre en forskel for at forbedre børns vilkår det bedre.
- Der er rigtig mange i befolkningen, som har det rigtig svært, som har brug for at blive hørt og mange gange ligger svaret derude.
- Forældrene har svaret - uanset hvor hårdt de end måtte have det - så har de også svaret på, hvad det er, der skal til.
- Men derude har vi også en masse kræfter og en masse viden i forhold til, hvad vi kan gøre for at komme videre, siger børnetalsmanden.
Vi har alle et ansvar
Børnetalsmanden mener også, at handlingsplanen for at overholde FN's børnekonvention, skal afspejle ansvaret for børnenes vilkår.
- Jeg synes, at en national handlingsplan netop skal vise, at vi alle sammen har et ansvar, men den skal vise hvem har hvilket ansvar. Hvilket ansvar har Naalakkersuisut, kommunerne, familierne og lokalbefolkningen. Jeg synes, at det er der, den ligger.
LÆS OGSÅ Anna Wangenheim om børnekonventionen: Det bliver dyrere, hvis vi ikke starter tidligere
Ifølge Naalakkersuisoq for børn, Paneeraq Olsens svar til Demokraatits Anna Wangenheim er det stadig uvist, hvad det vil koste at gøre en kommende handlingsplan til virkelighed.
Og børnetalsmanden mener at inddragelse af befolkningen vil kunne gøre en forskel:
- Vi kan ikke løfte denne her opgave alene og vi må til at inddrage befolkningen og de lokale samfund, hvis vi skal forbedre børns liv i Grønland, siger Aviâja Egede Lynge.
