Naalakkersuisut: Dyrt at indarbejde børnekonvention til grønlandsk lov
Anna Wangenheim har spurgt, hvornår Naalakkersuisut forventer at kunne offentliggøre den nationale handlingsplan om at efterleve hele FN's Børnekonvention, som Inatsisartut have pålagt dem at gøre i efteråret 2015?
Det er dog et stort arbejde at udarbejde en handlingsplan, fastslår Paneeraq Olsen (Naleraq), der er naalakkersuisoq for børn, unge og familier. Konventionen indeholder nemlig en lang række forskellige rettigheder til beskyttelse af barnet.
Hvad er FN’s børnekonvention?
Ifølge Børnerådet i Danmark, som er et statslig råd, der skal sikre børn og unges rettigheder, så handler børnekoventionen om en række retningslinjer, som lande skal følge.
I Danmark gælder konventionen for alle under 18, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børns grundlæggende rettigheder, for eksempel mad, sundhed og et sted at bo.
- Børns ret til udvikling, for eksempel skolegang, fritid, leg og information.
- Børns ret til beskyttelse, for eksempel mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
- Børns ret til medbestemmelse, som for eksempel indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Læs mere om børnekonventionen her.
Kilde: Børnerådet.
Efterslæb på 300 millioner kroner
Naalakkersuisut har derfor bedt eksperter om at analysere beslutningens økonomiske og administrative konsekvenser.
Det er KORA, der er Det Nationale Institut for Kommuner og Regioner under Social og lndenrigsministeriet i Danmark og professor Michael H. Jensen, fra Aarhus Universitet, der har set på det spørgsmål.
LÆS OGSÅ Børnetalsmanden: Nogle kommuner lever ikke op til FN's Børnekonvention
Det er dog stadig uvist, hvad det vil koste at gøre en kommende handlingsplan til virkelighed, skriver Paneeraq Olsen, der er naalakkersuisoq for børn, unge og familier.
- Det kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes, hvor meget det vil koste at gøre den kommende handlingsplan til virkelighed, siger hun.
Der er erfaringer andre steder i verden, som kan give fingerpeg om omkostningerne, viser analyserne. Og Grønland skal forvente et årligt økonomisk efterslæb på cirka 300 millioner kroner, hvis børnekonventionen blev indarbejdet i grønlandsk lovgivning sådan som det er gjort i Finnmark i Norge, skriver naalakkersuisoq.
- Samlet set kan udgiftsbehovet beregnes til et stort trecifret millionbeløb i meromkostninger og der vil være et betydeligt, ukendt personalebehov på områder, hvor der også i dag er mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt de mindste bosteder.
Ifølge Paneeraq Olsen planlægger Naalakkersuisut at fremlægge den nationale handlingsplan for efterlevelse af FN's Børnekonvention under lnatsisartuts efterårsmøde 2022.
