- Jeg synes ikke, at man kan prissætte børnenes velfærd i denne her debat. Man kan sige, at prisen bliver langt højere, hvis ikke vi handler eller gør noget nu, siger Anna Wangenheim.Foto: Malik Brøns / KNR

Anna Wangenheim om børnekonventionen: Det bliver dyrere, hvis vi ikke starter tidligere

Medlem af Inatsisartut for Demokraatit, Anna Wangenheim er skuffet over Naalakkersuisuts svar til, hvorfor der endnu ikke er lavet en handlingsplan til at indlemme FNs børnekonvention i lovgivningen.

Det kan blive meget dyrt for Selvstyret og kræve flere uddannede fagfolk at indarbejde FN's Børnekonvention som inatsisartutlov, siger naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Paneeraq Olsen (N).

Det udsagn skuffer Anna Wangenheim (D), der mener, at det er for ukonkret og at det ikke skal handle om kroner og ører.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut: Dyrt at indarbejde børnekonvention til grønlandsk lov

For man ikke kan prissætte børns velfærd, siger Anna Wangenheim.

Hvad er FN’s børnekonvention?

 

Ifølge Børnerådet i Danmark, som er et statslig råd, der skal sikre børn og unges rettigheder, så handler børnekoventionen om en række retningslinjer, som lande skal følge.

 

I Danmark gælder konventionen for alle under 18, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

 

- Børns grundlæggende rettigheder, for eksempel mad, sundhed og et sted at bo.

- Børns ret til udvikling, for eksempel skolegang, fritid, leg og information.

- Børns ret til beskyttelse, for eksempel mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.

- Børns ret til medbestemmelse, som for eksempel indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

 

Læs mere om børnekonventionen her.

 

Kilde: Børnerådet.

- Jeg synes ikke, at man kan prissætte børnenes velfærd i denne her debat. Man kan sige, at prisen bliver langt højere, hvis ikke vi handler eller gør noget nu.

- Hvis ikke vi intensiverer indsatserne og beslutter det, der skal besluttes, så bliver regningen langt større i fremtiden,siger medlem af Inatsisartut for Demokraatit, Anna Wangenheim og fortsætter:

- Derfor mener jeg, at de penge, der bliver nævnt - 300 millioner - de er sparet, hvis det er, vi intensiverer indsatsen tidligere.

Længe ventet handlingsplan

Allerede i 2015 pålagde Inatsisartut, at Naalakkersuisut skulle lave en handlingsplan for at efterleve hele FN's Børnekonvention. Derfor spurgte Anna Wangenheim, hvornår man kunne forvente, at Naalakkersuisut kunne offentliggøre den omtalte handlingsplan.

Til det har Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Paneeraq Olsen svaret, at der venter et stort arbejde at udarbejde en handlingsplan. Desuden forventer hun et årligt økonomisk efterslæb på cirka 300 millioner kroner, hvis børnekonventionen blev indarbejdet i grønlandsk lovgivning.

- Jeg synes svarene virker lidt ukonkrete, og jeg synes også mildest talt, at det er skuffende svar, fordi det er ukonkret.

- Der er ikke lavet nogen konkrete tiltag eller initiativer, som sikrer, at lovgivningen følger FN's børnekonvention, som jo var hensigten med denne her handleplan, siger medlem af Inatsisartut for Demokraatit, Anna Wangenheim.

LÆS OGSÅ Flere og flere skriver og ringer til MIO: Vi bliver nødt til at erkende, at alle børn stadig ikke får hjælp

Selvom Naalakkersuisut har haft syv år til at udføre en handlingsplan, er de ikke så langt i processen at de ved, hvad sådan en plan vil koste os.

- Vi kan ikke blive ved med at vente på, at beslutningerne bliver taget og undskylde os med, at det er omfattende. Det handler om at tage stilling til ændringerne, siger Anna Wangenheim.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl