Flere og flere skriver og ringer til MIO: Vi bliver nødt til at erkende, at alle børn stadig ikke får hjælp
598. Så mange henvendelser fra borgere tikkede ind hos MIO i 2020.
Det er en stigning på 107 procent siden 2016, viser en ny opgørelse, som børnerettighedsinstitutionen netop har udgivet.
De mange henvendelser peger på, at alt for mange børn ikke får den hjælp, de har ret til, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
LÆS OGSÅ MIO kræver politisk fokus på kvaliteten i landets dagtilbud
- Overordnet kan man sige, at de, der henvender sig, er mennesker, der føler, at de ikke har andre steder at henvende sig. De er drænet for kræfter og føler ikke, de bliver hørt, fortæller børnetalsmanden.
De fleste henvendelser til MIOs kontor handler om kommunernes sagsbehandling, forældremyndighedssager, skole- og daginstitutionsspørgsmål, seksuelt misbrug og vold.
Hvad er MIO?
MIO er Grønlands Børnerettighedsinstitution.
MIO blev etableret i foråret 2012.
MIO arbejder for at udbrede kendskabet om FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) i Grønland.
MIO arbejder for, at FNs Børnekonvention omsættes til konkrete indsatser, som forbedrer dagligdagen for – særligt udsatte – børn og unge i Grønland.
MIO består af en Børnetalsmand og et Sekretariat med seks faste medarbejdere.
Kilde: mio.gl
Grønland bør gøre mere
Sagerne tegner et billede af et langsomt system, hvor børn og voksne venter længe - og nogle gange forgæves på handling fra myndighederne, forklarer Aviâja Egede Lynge.
- Det viser, at vi i Grønland skal gøre meget mere for at følge loven om støtte til børn. Jeg ved, at kommunerne arbejder på at gøre noget, og det er endda med hjælp fra Danmark. Men jeg får genbekræftet, at der stadig er mangler. Vi kan stadig ikke løfte opgaven, siger hun og slår fast:
- Vi bliver nødt til at erkende, at alle børn stadig ikke får hjælp.
Derfor anbefaler MIO, at Selvstyret sender flere penge til kommunerne, så de kan komme til bunds i sagerne.
En snak over telefonen er ikke nok
Samtidig er der brug for flere steder, hvor børn og voksne kan henvende sig, når livet gør ondt, mener børnetalsmanden.
- Mange af de mennesker, vi taler med, har brug for mere end at blive hørt gennem telefonen. Der er et stort behov for at blive mødt som menneske og som familie, siger hun og fortsætter:
- Vi har brug for henvendelsessteder for mennesker, der har det svært - udover de ellers gode initiativer, der allerede eksisterer. MIO kan ikke have det ansvar alene.
LÆS OGSÅ MIO om anbefalinger til udsatte: En positiv brik i et stort puslespil
Børnetalsmanden understreger i øvrigt, at MIO kun kan rådgive og ikke gribe ind i sager.
Du kan læse hele MIO's nye rapport om borgerhenvendelser her.
