Når de nye lufthavne står færdige ventes den civile lufttrafik til Kangerlussuaq at styrtdykke, og derfor var der lagt op til, at lufthavnen skulle nedgraderes for at spare penge.Foto: Simon Uldum

Forsvaret skal finde en halv milliard kroner for at bevare Kangerlussuaq

Lufthavnen i Kangerlussuaq trænger alvorligt til en kærlig hånd, og derfor kan det også blive dyrt for Forsvaret at renovere lufthavnen.

I et notat som mediet Altinget Arktis har fået aktindsigt i, vurderer Forsvarsministeriet, at det kan koste 550 millioner kroner i investeringer, for at Forsvaret fortsat kan bruge lufthavnen.

- Det økonomiske grundlag for at forblive i Kangerlussuaq vurderes at ville kræve investeringer på op til anslået 550 millioner kroner, fremgår det af notatet ifølge Altinget Arktis.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut og regeringen er enige: Forsvaret bliver i Kangerlussuaq

Forsvarsministeriet understreger dog, at vurderingen er forbundet med stor usikkerhed. Til gengæld dækker den halve milliard kun investeringer og ikke de løbende driftsomkostninger, som Forsvaret formentlig også vil skulle påtage sig.

I løbet af de seneste otte år er der kommet mange forskellige bud på, hvad en renovering af Kangerlussuaq skal koste. Beløbene dækker alt fra 100 millioner kroner op til 1,5 milliarder kroner alt efter om hele banen skal graves op og alle bygninger renoveres eller kun overfladen og få bygninger skal have en kærlig hånd.

I en rapport fra 2018, som Selvstyret har fået lavet, blev det anslået, at det vil koste op mod 700 millioner kroner, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq skal bevares med sin nuværende kapacitet.

Både Forsvarets notat og Selvstyrets rapport bygger på en vurdering af lufthavnens tilstand lavet i 2017 af ingeniørrådgivningsselskabet Sweco.

Naalakkersuisut indgik i september en aftale med den danske regering om, at Forsvaret skal kunne blive i Kangerlussuaq, efter at de nye lufthavne efter planen står færdige i Nuuk og Ilulissat i 2023.

LÆS OGSÅ Kangerlussuaq-aftale vækker håb i bygdebestyrelsen

Når de nye lufthavne står færdige ventes den civile lufttrafik til Kangerlussuaq at styrtdykke, og derfor var der lagt op til, at lufthavnen skulle nedgraderes for at spare penge. Men Forsvaret ønsker altså at bevare lufthavnen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt