Naalakkersuisut og regeringen er enige: Forsvaret bliver i Kangerlussuaq
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger (S), naalakkersuisoq for infrastruktur Karl Frederik Danielsen (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (Socialdemokratiet) underskriver i denne uge en principaftale. Det erfarer KNR.
Aftalen sætter rammerne for det videre forløb i drøftelserne mellem naalakkersuisut og regeringen om forsvarets forsatte brug af Kangerlussuaq, når de internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat er taget i brug i 2023.
KNR fortalte sidste uge, at en arbejdsgruppe bestående af både danske og grønlandske embedsmænd havde mødtes i Kangerlussuaq 25. august. Her skitserede de den princiaftale, som ministeren og de to naalakkeruisoq'er altså skal underskrive.
LÆS OGSÅ Regeringen vil bevare Kangerlussuaq
Når de grønlandske og danske toppolitikere har underskrevet principaftalen, vil grundlaget for arbejdsgrupperne med både forsvaret og kommunen være på plads.
Dermed er arbejdet med at sikre Kangerlussuaqs fortsatte beståen kommet et skridt videre.
- Det har været et ønske fra Naalakkersuisut, at Kangerlussuaq Lufthavn ikke skal lukkes. Det har været en vigtig ledesnor i vores arbejde, skriver naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og naalakkersuisoq for infrastruktur Karl Frederik Danielsen sidste torsdag i en pressemeddelelse.