Kangerlussuaq-aftale vækker håb i bygdebestyrelsen

Aftalen om at lufthavnen i Kangerlussuaq fortsætter med at være i brug efter 2023 vækker glæde hos bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq. Også selv om der fortsat er usikkerhed om bygdens fremtid.
En rapport fra 2018 vurderer, at antallet af rejsende til Kangerlussuaq styrtdykker med 94 procent, når de nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat står klar i 2023. Foto © : Simon Uldum
19. september 2019 11:56

- Vi er meget taknemmelige over, at der er indgået en aftale om at bevare Kangerlussuaq, siger Knud Olsen, der er medlem af Siumut og formand for bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq.

Det siger han efter nyheden om, at lufthavnen i bygden fortsat skal være i brug efter 2023, når de tre nye lufthavne i landet er kommet i brug.

Forsvaret kommer til at betale for driften efter 2023, og i bytte for dette kommer Forsvaret til at bruge lufthavnen mere, end nu. 

Lufthavnen kommer dog også til at fortsætte med at blive brugt af civile fly.

Styrtdyk af rejsende

Aftalen ændrer dog ikke på, at mængden af resjende stort set forsvinder, når de nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat står klar i 2023.

En rapport fra 2018 vurderer, at antallet af rejsende til Kangerlussuaq styrtdykker med 94 procent, når det sker. Og det er naturligvis en fremtid, som må vække bekymring i bygden.

LÆS OGSÅ Principaftalen om Kangerlussuaq: Forsvaret betaler for renovering af landingsbane

Der er i dag 511 borgere i Kangerlussuaq, og i sommersæsonen arbejder 150 personer i lufthavnen. Det vides endnu ikke, hvordan det kommer til at se ud efter 2023, så derfor venter bygdebestyrelsen i spænding på at få afklaring.

- Det er det spændende ved det. Brugen af os vil selvfølgelig blive mindre, siger Knud Olsen.

Som bygd har Kangerlussuaq en butik, folkeskole og daginstitutioner, men også her er det uvidst, hvad der fremover vil ske.

- Forhandlingerne vil afgøre, hvordan den fortsatte drift for institutionerne vil være. Så længe folk bor her, vil der selvfølgelig være behov for dem, men brugen vil selvfølgelig blive mindre, siger Knud Olsen.

Håber lever

Bygdebestyrelsen har dog fortsat håb om, at bygden kommer til at overleve de konsekvenser, som de nye atlantlufthavne kommer til at få for bygden.

Knud Olsen hænger sin hat på, at der fortsat er planer om at bygge en ny havn ved Kangerlussuaq. Planer, der har været i gang siden 2015.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S), var med til at skrive under på aftalen med Forsvaret.

Hun fortæller til KNR, at forskellige udvalg og arbejdsgrupper skal i gang med at kigge på konsekvenserne for Kangerlussuaq, så hun kan endnu ikke sige noget om, hvordan fremtiden for bygden vil se ud.

Ane Lone Bagger siger, at hun inden så længe vil holde et borgermøde i Kangerlussuaq sammen med naalakkersuisoq for Infrastruktur, Karl Frederik Danielsen, og den danske forsvarsminister, Trine Bramsen.