Forslag om nationalt mindretal kræver støtte fra grønlændere i Danmark - men de er forvirrede

Ændring: 2. behandlingen af beslutningsforslaget i Inatsisartut om grønlændere som nationalt mindretal i Danmark er blevet udskudt til 8. november. Det fremgår nu også af teksten herunder.

KNR skrev også tidligere, at Rammekonventionen for Nationale Mindretal hører under EU. Det er rettet til Europarådet.

Hvad betyder det egentlig at være et nationalt mindretal?

Det spørgsmål vil formanden for Fællesforeningen Inuit, Camilla Siezing, i Danmark gerne have besvaret. 

Hun står i spidsen for en paraplyorganisation, der har til opgave at samle de grønlandske foreninger i Danmark.

Organisationen arbejder og udtaler sig ikke politisk. Alligevel har bestyrelsen dog drøftet et forslag om at udpege grønlændere i Danmark som et nationalt mindretal, som lige nu drøftes i Inatsisartut. 

Men det er svært at blive klog på, hvad det egentlig vil betyde for den enkelte grønlænder i Danmark, siger Camilla Siezing.

I dag er der nemlig kun ét nationalt mindretal i Danmark; det tyske mindretal i Sønderjylland. Men mindretallet bor i et afgrænset område tæt på deres hjemland. Og det er svært at sammenligne forholdene for dem med grønlændere bosat i hele Danmark.  

- Det kunne være godt at få undersøgt, hvad der er af fordele og ulemper ved at være et nationalt mindretal, siger Camilla Siezing. 

Samme melding kommer fra en stribe grønlandske foreninger i Danmark, som KNR har været i kontakt med: De vil gerne forstå, hvad stemplet som et nationalt mindretal betyder for dem. 

Naalakkersuisut: Det er op til grønlændere i Danmark

Sagen er aktuel, fordi Inatsisartut til november skal andenbehandle et forslag fra Kuno Fencker fra Siumut om, at grønlandske borgere i Danmark bør blive anerkendt som et nationalt mindretal. 

Det vil sikre en række rettigheder til grønlændere i Danmark.

- Vi ser i dag mange udfordringer for grønlændere i Danmark på det sociale område, hvor tvangsfjernelser, anbringelser og andre sociale udfordringer skabes på grund af primært sproglige og kulturelle forskelle, skriver han i et forslag.

Det skal ske inden for en rammekonvention under Europarådet, som har til formål at beskytte nationale mindretal. 

Men faktisk kan naalakkersuisut ikke afgøre sagen. For det er op til den danske regering at beslutte, om Danmark vil udpege et officielt mindretal mere.

Naalakkersuisut er klar til at kontakte regeringen om forslaget. Men det kræver, at de grønlandske foreninger i Danmark forinden også har givet deres opbakning til idéen over for de danske myndigheder, skriver naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel, Vivian Motzfeldt (S), i i svarnotatet til forslaget.

Og bliver forslaget virkelighed, er det desuden helt op til den enkelte grønlænder at vælge, om han eller hun ønsker at høre ind under mindretallet.

Blandt det tyske mindretal i Sønderjylland betyder udpegelsen som nationalt mindretal, at børn fra tyske familier har adgang til en tysk skole og tyske daginstitutioner. Det skal være med til at bevare den tyske kultur og det tyske sprog i et dansk samfund.

Men for Camilla Siezing fra Fællesforeningen Inuit ved ikke, om det samme er muligt for grønlændere i Danmark. For grønlændere bor over hele Danmark, og ligesom i Grønland mangler der både grønlandske lærere, pædagoger og undervisningsmateriale på grønlandsk.

Forslag har tidligere skabt uenighed

Forslaget om at gøre grønlændere i Danmark til et nationalt mindretal er langt fra nyt.

I 2015 foreslog daværende formand for den grønlandske forening Ikerasak i Aalborg Juusi W. Petersen netop dét med ønsker om at oprette grønlandske skoler og institutioner i Danmark.

Samme år anbefalede Institut for Menneskerettigheder i Danmark i en rapport, at grønlandske borgere i Danmark skal høres, om de ønsker at få status som et nationalt mindretal i landet.

Men det blev afvist af daværende social- og indenrigsminister, Venstres Karen Ellemann.

- Regeringen har ikke planer om at igangsætte en proces om anerkendelse af grønlændere i Danmark som nationalt mindretal. Grønlændere i Danmark er danske statsborgere og har de samme rettigheder og krav på hjælp og støtte, når de har brug for det, som alle andre danske statsborgere, skrev hun i 2015 til KNR.