- Vi synes ikke, at det klæder fiskeriet at fastsætte kvoter i det kvotefrie område ved Upernavik, fordi kvoten i Upernavik ikke bliver fisket op alligevel. Derfor synes vi, at det bør fjernes i forslaget, siger direktør for SQAPK, Erik Lange.Foto: KNR // Anton Gundersen Lihn

Forslag: Naalakkersuisut vil prøve at afskaffe kvotefrie områder igen

Der skal være begrænset fiskeri i de kvotefrie områder i Nordgrønland. SQAPK er delvist enige, men vil gerne have, at Upernavik bliver fredet.

Fjerde gang er lykkens gang. Det tror Naalakkersuisut på.

Naalakkersuisoq for fiskeri har sat et lovforslag i høring, som blandt andet skal afskaffe kvotefrie områder. Det er ikke første gang, at Naalakkersuisut forsøger det.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut: Ingen konsekvens ved afskaffelse af kvotefrie zoner

Siden 2017 har Naalakkersuisut hvert år sat forslaget i høring og forsøgt at få forslaget vedtaget i Inatsisartut. Men det er blevet stemt ned hver gang.

Denne gang er det så fjerde gang, at Naalakkersuisut forsøger at afskaffe de kvotefrie områder.

Delte meninger

Kvotefrie områder er blevet kritiseret løbende af mange organisationer, men støttet af fiskerne.

Det er ikke bæredygtigt og er en stopklods til en MSC-mærkning, da det kan være svært at kontrollere, hvor meget der bliver fisket i de kvotefrie områder, mener Sustainable Fisheries Greenland.

- I forhold til en bæredygtig udnyttelse og en fremtidig MSC-certificering af hellefisk-fiskeriet i forvaltningsområderne Diskobugt, Uummannaq og Upernavik er det afgørende, at de kvotefrie områder afskaffes, skriver organisationen i deres høringssvar.

Nogle fiskere mener, at de kvotefrie områder kun delvist skal afskaffes.

- Vi synes ikke, at det klæder fiskeriet at fastsætte kvoter i det kvotefrie område ved Upernavik, fordi kvoten i Upernavik ikke bliver fisket op alligevel. Derfor synes vi, at det bør fjernes i forslaget, siger direktør for de kystnære fiskeres forening, SQAPK, Erik Lange.

Afskaffelse betyder ikke forbud mod at fiske

Grønlands fiskerikontrol oplyste for to år siden, at der i 2018 blev fisket 4325 tons hellefisk i de kvotefrie områder i Upernavik, Uummannaq og Diskobugten.

Det var fiskeri for 78 millioner kroner.

Det handler om kvotefrie områder ved forvaltningsområdet Diskobugt, Uummannaq og Upernavik.

LÆS OGSÅ Fiskerorganisationer er delte om afskaffelsen af kvotefrie områder

Altså når kvoten er fanget i forvaltningsområder med begrænsning på fiskeri, tager fiskeren ud i de kvotefrie områder og fisker videre.

Sidste år understregede daværende naalakkersuisoq for fiskeri til KNR, Nikkulaat Jeremiassen, at afskaffelsen af de kvotefrie områder ikke betyder, at det er helt slut med fiskeriet i de pågældende farvande:

- Ændringen går ud på at indføre kvoter i områderne, ikke at stoppe fiskeriet, sagde Nikkulaat Jeremiassen til Qanorooq.

Ifølge Naalakkersuisut betyder afskaffelsen af kvotefrie områder ikke, at man ikke længere må fiske i områderne. Det handler om, at man indfører kvoter i området, så det kan kontrolleres. 

Naalakkersuisoq har stadig håb

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Jens Immanuelsen (Siumut), håber på at få forslaget stemt igennem.

- Det er koalitionens mål, at det kystnære fiskeri efter hellefisk skal være bæredygtigt. Når høringssvarene er indarbejdet og forslaget har været fremlagt til Naalakkersuisut, håber jeg selvfølgelig, at forslaget bliver vedtaget, siger Jens Immanuelsen i et skriftligt svar til KNR.

Naalakkersuisut skriver i forslaget, at kvoten bliver fastlagt på baggrund af den biologiske rådgivning.

KNAPK, fiskernes og fangernes forening, ønsker, at der også bliver lyttet til erhvervsfiskernes organisationers rådgivning, når Naalakkersuisut fastsætter kvoterne for fiskeri efter hellefisk.

LÆS OGSÅ Der fiskes for 78 millioner kroner i kvotefrie områder

- På baggrund af dette kan KNAPK således garantere, at de kystnære erhvervsfiskere efter hellefisk vil blive hørt til fastsættelse af kvoter, skriver KNAPK.

Det var på trods af massiv modstand, at Naalakkersuisut i juni 2014 indførte kvotefrie områder i de tre hellefiskeområder, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

Selv daværende naalakkersuisoq for fiskeri, Finn Karlsen, var udtalt modstander, men bøjede sig alligevel for Inatsisartutflertallets beslutning.

Manden bag forslaget var Inatsisartut-medlemmet Karl-Kristian Kruse (Siumut).

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt