Situationen med PFAS i Nordøstgrønland er meget alvorlig.

Det siger én af forskerne bag en ny undersøgelse af de sundhedsskadelige kemikalier.

Undersøgelsen viser, at menneskerne i Ittoqqortoormiit er blandt de befolkningsgrupper i verden, der har den højeste koncentration af PFAS i kroppen.

Der skal gøres noget ved problemet, for PFAS i kroppen kan ende fatalt, siger forskeren.

- Det kan have nogle forskellige effekter inde i kroppen. Men den effekt, der indtræder først ved de laveste koncentrationer er, at immunsystemet bliver påvirket. Og immunsystemet beskytter os mod alle mulige sygdomme. Hvis man har et svækket immunsystem, kan man risikere forskellige sygdomme, og det kan være fatalt og kritisk, siger Kim Gustavson til KNR.

Han er en del af det forskerteam, som har undersøgt PFAS i Ittoqqortoormiit.

De vidste godt, at der var PFAS. Men de forventede ikke, at der var så meget.

- Da vi fik svarene, var det overraskende, at det, vi kalder belastningen, var så høj i menneskerne.

Og det er helt ovre i det røde felt, tilføjer forskeren.

- Det er meget alvorligt. Undersøgelsen viser, at der kan være ekstremt høje belastninger på de mennesker, der lever på den her måde.

Svært at ændre på kosten

PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS.

KNR talte i går med fanger Åge Danielsen fra Ittoqqortoormiit. Han er ikke bekymret for PFAS.

- Vi kan ikke undvære grønlandsk mad her i byen. Hvaler, sæler, isbjørne og moskusokser. Vi kan ikke undvære det her. 

- Det er op til den enkelte, om de vil spise kød eller ej. Det er min mening. Der er også folk, der ryger cigaretter, selvom de er sundhedsskadelige og indeholder giftstoffer, sagde han.

Kim Gustavson forstår godt, at det kan være svært at ændre på kosten. 

- Man kan ikke nødvendigvis bare vælge den mad, man spiser. Så det er et økonomisk og politisk spørgsmål om, hvilken mad, der er tilgængelig. Det er klart. Og hvis det er fødevarer, man har spist i mange år, så er det ikke bare noget, man lige skifter ud, siger han.

Burde have været forbudt for lang tid siden

Det bør da heller ikke være i Ittoqqortoormiit, at ændringerne sker, mener forskeren.

Kim Gustavson er en af forskerne bag undersøgelsen. Foto © : Aarhus Universitet

- Det bør jo være dem, der forurener, der gør noget. De her stoffer burde have været forbudt for lang tid siden, og de bør også forbydes straks nu.

Det kan ske ved internationale konventioner, for eksempel i FN. Derfor håber forskerteamet, at deres undersøgelse kan føre til forandring.

Undersøgelsen er publiceret i et anerkendt tidsskrift, og Kim Gustavson siger, at de har brugt masser af kræfter på at sende pressemeddelelser rundt i hele verden.

- Så vi håber da, at det kan være med til at påvirke beslutningstagere, politikere og myndigheder rundt om i verden.