Formandens nytårstale: - Når vi står sammen, kan vi mere, end vi tror
Her til aften, den første dag i det nye år, holdt Formanden for naalakkersuisut traditionen tro nytårstale for befolkningen.
Det var allerførste gang, at Jens-Frederik Nielsen (D) holdt talepapiret.
Iklædt hvid anorak indledte han talen med at mindes Hans Enoksen, der døde 17. september efter længere tids sygdom.
- Jeg vil særskilt nævne den store indflydelse han har haft på os alle sammen og hans store indsats på vores vegne. Jeg sender på vegne af naalakkersuisut vores medfølelse til hans familie, lød det fra Jens-Frederik Nielsen om den tidligere og nu afdøde formand for naalakkersuisut.
- År 2025 vil blive husket i historien. For 2025 blev også et år, hvor verden igen rettede blikket mod os herhjemme, lød det videre fra Jens-Frederik Nielsen, mens han kiggede ind i kameraet.
- Den mangel på respekt og nedladenhed, der blev vist over for vort land, har påvirket os alle sammen, sagde han og nævnte den demonstration mod USA og Trump, der blev afholdt i Nuuk 15. marts.
- Budskabet var, at vort land ikke bare kan annekteres og at vort land ikke er til salg, sagde Jens-Frederik Nielsen og tilføjede:
- De seneste dages hændelser har desværre gjort, at vi har måttet gentage dette budskab.
At den internationale krise, som Grønland blev kastet ud i sidste år, også førte til øget international anerkendelse og støtte, var ikke bare en politisk begivenhed, sagde formanden i nytårstalen.
- Det var et billede på, hvem vi er som folk. Når vi står sammen, når vi hjælper hinanden og når vi lytter til hinanden, så kan vi mere, end vi selv tror.
Opmærksomhed fra udlandet medførte nye muligheder
Omverdenens fokus på Grønland og vigtigheden af et stærkt sammenhold internt i landet var talens helt store tema.
Med afsæt i dette brugte formanden for naalakkersuisut taletiden på at fremhæve nogle af de store politiske begivenheder og bedrifter, som prægede 2025 – og de ambitioner og mål, som naalakkersuisut har i sinde at tage hul på i år.
Blandt andet fremhævede han den tale, som han – som den første grønlandske regeringsleder nogensinde – holdt foran Europa-Parlamentets politikere i Strasbourg tilbage i oktober.
Også forholdet til Danmark blev nævnt.
- Vores forhold til Danmark er også en del af vores fælles fremtid. Det er et langt fællesskab, fyldt med både gode og svære kapitler, sagde han.
Et af de svære kapitler er spiralsagen, som i 2025 nåede en kulmination, da kvinderne i sagen fik en officiel undskyldning fra den danske statsminister.
- Det var på tide. I forbindelse med undskyldningen får de ramte kvinder en erstatning, som de er berettiget til i løbet af det nye år.
I begyndelsen af 2026 vil befolkningen også komme til at mærke resultaterne af den rammeaftale om et selvbærende Grønland, som naalakkersuisut underskrev med Danmark i september, sagde Jens-Frederik Nielsen.
En aftale som betyder, at Grønland fra 2026 til 2029 får 1,6 milliarder kroner fra Danmark til en ny landingsbane i Ittoqqortoormiit, havnerenoveringer og sundhed – blandt andet.
- Dækning af udgifterne og mulighederne i forbindelse med sundhedsbehandling udenfor Grønland vil lette arbejdet på sundhedsområdet og det videre udviklingsarbejde i selve Grønland.
Men “de nye tiltag er kun begyndelsen”, lød ordene fra Jens-Frederik Nielsen.
- I løbet af det nye år, samt i de kommende år, vil rammeaftalens resultater skabe rammerne for en udvikling og dermed være med til at bane vejen for resten af vort lands udvikling.
Erhverv: Skattereform, turisme og fiskeri
Nogle af de områder, som også vil komme til at fylde i den udvikling, er socialområdet, børne- og familieområdet og erhvervslivet.
- Alt for mange børn anbringes udenfor hjemmet, sagde Jens-Frederik Nielsen.
Han pointerede, at det er et fælles ansvar at forbedre livet for landets udsatte familier.
- Vi kan ændre det gennem omsorg, viden og ærlighed. Og med en kultur, hvor vi hjælper hinanden, før problemerne vokser sig store, sagde han.
Når det kommer til erhvervet, fremhævede Jens-Frederik Nielsen særligt ét konkrete tiltag, som naalakkersuisut arbejder på. En erhvervsskattereform, der skal gøre det mere attraktivt at starte og drive egen virksomhed i Grønland.
- Vores økonomi bliver stærkere, når flere erhverv får mulighed for at blomstre, sagde han i den forbindelse.
Derudover var det turismebranchen og fiskeriet, der blev fremhævet.
Turismen som den nye sektor, der står midt i en rivende udvikling, og fiskeriet som det erhverv, der fortsat skal være “rygraden i vores økonomi”.
I den forbindelse blev der også sagt en ”tak” til de fiskere og fangere, der knokler året rundt.
- I gør en kæmpe forskel for vores land.
- Selvstændigheden kommer med en pris
Hvad angår 2026 og landets fremtid, var Jens-Frederik Nielsens klart optimistisk.
- Når jeg tænker på fremtiden, ser jeg et land, der står solidt på sin kultur, sit sprog og sin identitet. Et land, hvor vores børn vokser op med en klar viden om, at deres rødder er stærke, og at verden samtidig er åben for dem, sagde han.
Bedre vilkår for børn og unge, en stærkere økonomi og et sundt erhvervsliv skal alt sammen være med til at bane vejen for det, som Jens-Frederik Nielsen i talen omtalte som “et fælles håb”: Selvstændighed.
- Vi har allerede vist, at vi kan stå sammen, dog kræver det, at vi står på et solidt grundlag, før vi opnår selvstændighed.
- Jeg tror på, at vi kan nå dertil. Men vi skal bygge et fundament, der kan bære.
Selvstændighed kommer også med en pris, lød ordene fra formanden for naalakkersuisut.
- Og den pris skal vi være i stand til at betale. Derfor arbejder §21-kommissionen nu intensivt for at give os et ærligt og realistisk grundlag at træffe vores beslutninger på.
Jens-Frederik Nielsen rundede sin allerførste nytårstale af med at gentage budskabet om at holde sammen som land.
- For vi er ét folk, uanset om vi bor i nord, syd, øst eller vest. Og vores styrke er størst, når vi løfter i fællesskab. Må 2026 blive et år med håb, muligheder og stærke fællesskaber.
- Godt nytår.
